Huslejenævn

Et tvistnævn er en administrativ myndighed, der minder om en domstol.

Huslejenævnet behandler uenigheder/tvister mellem ejer og lejer i privatejede ejendomme i Skive Kommune.

Nævnet er uafhængigt af kommunen og er uvildigt. Det betyder også, at nævnet ikke kan give råd og vejledning om løsning af den konflikt, som parterne står i.

Henvendelse sker til huslejenævnets sekretariat:

• Att: Heidi Lynnerup
  Byrådssekretariatet
  Torvegade 10
  7800 Skive
  Tfl: 9915 5519
  E-mail: bya@skivekommune.dk

Huslejenævnet består af 3 medlemmer. En formand, der er jurist, samt 2 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis lejeforeninger og udlejerforeninger.

• Jurist Jesper Riis, Formand
• Karsten Gylling, Lejerrepræsentant
• Anthon Fynboe, Udlejerrepræsentant

Huslejenævnet i Skive holder møde ca. hver anden måned.

Sager om boliger i private udlejningsejendomme.

• Sager om beboelseslejemål (hus eller husrum, der anvendes til beboelse), fx. en almindelig lejlighed, en andelsbolig eller en ejerlejlighed, der er udlejet. Lejemålet kan også være et parcelhus eller et rækkehus.
• Sager om enkeltværelser, der udlejes til beboelse, hvad enten det er et klubværelse eller en del af udlejers lejlighed eller hus.

Huslejenævnet kan ikke behandle sager om

• Rene erhvervslejemål.
• Almene ældreboliger, der tilhører kommunen, eller en selvejende institution.
• Boliger, der ejes af en almen boligorganisation.

Sager om boliger, der tilhører almene boligorganisationer og sager om ældreboliger behandles af Beboerklagenævnet .

• Klager over huslejens størrelse.
• Klager over lejeforhøjelse
• Uenighed om lejers og udlejers pligter til at renholde og vedligeholde lejligheden og ejendommen, hvor lejligheden ligger.
• Uenighed om lejers pligt til at sætte det lejede i stand ved fraflytning og uenighed om tilbagebetaling af depositum.
• Uenighed om udlejers ret til at bruge penge fra kontoen for udvendig vedligeholdelse til arbejder på ejendommen.
• Uenighed om udlejers ret til at udføre forbedringer af det lejede, der vil medføre en lejeforhøjelse og uenighed om lejerens ret til at udføre forbedringer m.v. i lejligheden mod godtgørelse, når lejer flytter fra lejligheden.
• Uenighed om varme- og vandregnskaber, om lejers a conto betaling for varme, varmt vand m.v. og om antennebidrag.
• Sager om forhåndsgodkendelse af huslejens størrelse. (Gælder dog ikke udlejere med mere end ét udlejet lejemål, se særskilt afsnit)

Huslejenævnet kan ikke behandle

• Lejeforhold der ikke er omfattet af Lejeloven
• Uenighed om opsigelse og ophævelse af lejeaftaler.
• Afslag i lejen, refusion af lejers udlæg eller erstatning
• Inddrivelse af pengekrav
• Ligeledes kan nævnet ikke behandle sager om svamp og skimmel. Disse kan behandles af afdelingen Kommunale Bygninger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling.

Sager til nævnet skal være skriftlige, og der skal vedlægges kopi af den underskrevne lejekontrakt, en præcis kort beskrivelse af, hvad det er, man ønsker, at nævnet skal tage stilling til og den nødvendige dokumentation, f.eks. dokumentation for, at klagen har været forelagt modparten, den lejeforhøjelse, som sagen drejer sig om, varmeregnskab, flyttesynsrapport, fraflytningsopgørelse eller lignende.

Både lejer og udlejer kan indbringe en tvist for huslejenævnet.

Flere lejere

Står der flere lejere på lejekontrakten, så skal det klart fremgå, at samtlige lejere er enige om at indbringe sagen for nævnet.

Betaling

Det koster 345 kr. (2023) at indbringe en sag for huslejenævnet, som skal indsættes på Skive Kommunes konto i Jyske Bank - Reg. nr. 7565 konto nr. 0001555007. Ved indbetaling bedes lejemålets adresse oplyst.

I sagen om forhåndsgodkendelse af lejens størrelse koster det 576 kr. (2023) at indbringe en sag for huslejenævnet.

Anfør venligst en mailadresse, da vi hovedsagelig er elektroniske.

Får lejer fuldt medhold i sagen, skal udlejer samtidig betale et beløb til huslejenævnet.

I sager indbragt efter 1. juli 2015 risikerer udlejer at skulle betale et beløb til huslejenævnet, hvis lejeren får fuldt medhold i nævnet. Det er huslejenævnet, der tager stilling til, om lejeren har fået fuldt medhold, og om udlejer derfor skal betale beløbet.

Beløbet udgør pr. 1. januar 2023 6.597 kr.

Beløbet skal betales, uanset om det er lejer eller udlejer, der har indbragt sagen, og beløbet betales ikke tilbage, selvom boligretten eventuelt ændrer afgørelsen.

Hvis parterne indgår forlig, eller hvis sagen trækkes tilbage, inden nævnet har truffet en afgørelse, skal udlejer ikke betale udlejergebyret.

Udlejer kan få nævnets forhåndsgodkendelse af en lovlig leje i f.eks. et nyt lejemål

Ved forhåndsgodkendelser er huslejenævnet en godkendelsesmyndighed, der træffer afgørelse efter anmodning fra udlejer.

Hvis en udlejer har planer om at foretage forbedringer eller ombygning af et boliglejemål, eller har planer om indretning af visse nye boliglejemål, herunder i tageetager, kan udlejer anmode huslejenævnet om en forhåndsgodkendelse af den leje, der lovligt ville kunne opkræves, når det påtænkte arbejde er udført.

En ejer af et enkeltlejemål kan anmode huslejenævnet om en forhåndsgodkendelse af den leje, der lovligt ville kunne opkræves, hvis boligen udlejes.

Der er tale om et enkeltlejemål, når ejeren på ansøgningstidspunktet ikke ejer andre udlejede ejerboliger.

En andelshaver i en andelsboligforening, der ønsker at udleje sin andelsbolig, har ligesom en ejer af et enkeltlejemål mulighed for at få en forhåndsgodkendelse.

Sammen med din anmodning skal du indsende tiltrækkelig dokumentation for det påtænkte lejeforhold, f.eks. et projektmateriale vedrørende de påtænkte arbejder og en opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelsen samt en beregning af den ønskede lejeforhøjelse.

Anmodningen og dokumentationen skal sendes til nævnets sekretariat.

De tvister, som nævnet ikke kan behandle, skal i stedet indbringes for boligretten.

I nogle tilfælde vil nævnet ligeledes henvise til boligretten, hvis huslejenævnet vurderer, at en afgørelse forudsætter en bevisførelse, eksempelvis vidneafhøring eller syn og skøn, der ikke kan ske for nævnet.

I henhold til Persondataloven har man som udgangspunkt:

• Ret til at bede om indsigt i de oplysninger, der edb-behandles om en selv
• Ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne edb-behandles
• Ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet på edb i strid med lovgivningen
• Fremsættes begæring herom, skal Huslejenævnet give oplysning om, hvorvidt der behandles oplysninger om den registrerede og give meddelelse om
• Hvilke oplysninger der behandles
• Behandlingens formål
• Kategorierne af modtagere af oplysningerne og
• Tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Huslejenævnet behandler kun i begrænset omfang personoplysninger. Når det sker, er det med henblik på at kunne træffe afgørelse i sagen. De personoplysninger, som behandles, er normalt de oplysninger som fremgår af sagens korrespondance – herunder navn og adresse på sagens parter. Herudover kan der f.eks. indhentes oplysninger fra offentlige registre om dato for til- og fraflytning af et lejemål.

Oplysninger i en sag videregives til modparten og i enkelte tilfælde til f.eks. Grundejernes Investeringsfond, Teknik- og Miljøforvaltningen samt den socialt sagkyndige, som deltager i sager vedrørende husordensovertrædelser.

Hvis man er utilfreds med den afgørelse, som Huslejenævnet træffer ud fra Persondataloven, kan der klages til Datatilsynet, Borgesgade 28,5 1300 København K (www.datatilsynet.dk).

Normtal