1. Hvad er et beboerklagenævn?
Hvis sagen drejer sig om privat udlejningsbyggeri, skal man i stedet henvende sig til Huslejenævnet.
Nævnet består af tre personer: Formanden er jurist, og de to sagkyndige medlemmer repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer. Derudover har nævnet yderligere ét medlem, hvis sagen drejer sig om husordenen. Dette medlem skal vide noget om sociale forhold.
Henvendelse sker til Beboerklagenævnets sekretariat:
- Att: Heidi Lynnerup
Byrådssekretariatet
Torvegade 10
7800 Skive
Tfl: 9915 5519
E-mail: bya@skivekommune.dk
2. Hvem kan indbringe en sag for Beboerklagenævnet?
3. Hvordan indbringer man en sag for Beboerklagenævnet, og hvad koster det?
- En kort beskrivelse af, hvad det er, man ønsker, at nævnet skal tage stilling til
- Dokumentation for, at klagen har været forelagt for modparten.
- Kopi af bilag der dokumenterer klagen.
- En kopi af lejekontrakten.
Det koster 161 kr. (2023) at indbringe en sag for beboerklagenævnet, som skal indsættes på Skive Kommunes konto i Jyske Bank - Reg.nr. 7565 konto nr. 0001555007. Ved indbetaling bedes lejemålets adresse oplyst.
4. Sagsforløb
Derefter kan Beboerklagenævnet stille yderligere spørgsmål til sagens parter eller andre. Hver gang gives 2 ugers svarfrist.
Nævnet kan foretage besigtigelse eller indkalde parterne til et møde i nævnet.
Beboerklagenævnet skal træffe afgørelse i sagen senest 4 uger efter,
- at svar er modtaget eller
- at svarfristen er udløbet eller
- at parterne er mødt for nævnet
Beboerklagenævnets afgørelse kan indbringes for Boligretten. Det skal ske senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til modtageren.
Et typisk sagsforløb
Før sagen afgøres af beboerklagenævnet får både lejer og udlejer mulighed for at give relevante oplysninger om tvisten.
Du får løbende mulighed for at fremkomme med dine bemærkninger til de relevante oplysninger, som modparten giver i sagen. Sagen forelægges som udgangspunkt først beboerklagenævnet til afgørelse, når den er tilstrækkeligt oplyst.
Sagen starter
Det er beboerklagenævnets sekretariat der modtager og opretter sagen, og det er også sekretariatet der forestår det videre arbejde med at få indhentet de relevante oplysninger i sagen.
Når sagen er modtaget, bliver modparten orienteret om sagen. Modparten får samtidig mulighed for at fremkomme med supplerende oplysninger og for at give bemærkninger til de fremkomne oplysninger.
Indhentning af oplysninger
Sekretariatet indhenter som udgangspunkt oplysninger om sagen hos lejer og udlejer. Der er også mulighed for at indhente oplysninger hos andre, herunder offentlige myndigheder. Nævnet kan også besigtige det lejemål, som sagen handler om. I så fald indkaldes både lejer og udlejer med mindst en uges varsel.
Hvornår træffes der afgørelse
Når sagen er oplyst, det vil sige, når der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til, at sagen kan forelægges nævnet, afholdes et nævnsmøde. Beboerklagenævnet træffer på mødet en afgørelse i sagen.
Hvis en part ikke svarer på sekretariatets henvendelser, eller hvis en part på anden måde ikke medvirker til sagens oplysning, kan nævnet vælge at træffe afgørelse i sagen i overensstemmelse med den anden parts oplysninger.
Beboerklagenævnet skal træffe en afgørelse i sagen senest 4 uger efter det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget de sidste relevante oplysninger i sagen. Sker dette ikke, kan sagen indbringes for boligretten uden at afvente en afgørelse fra nævnet.
Det afhænger af sagen, hvor lang tid der går med at få oplyst sagen. Fra sagen indbringes og til nævnet træffer en afgørelse, vil der typisk gå 3-4 måneder.
Når sagen er afgjort
Beboerklagenævnets afgørelse af sagen meddeles begge parter ved brev. Når nævnet har truffet en afgørelse, er nævnets behandling af sagen afsluttet
Hvis du er uenig i afgørelsen
Hvis du er uenig i den afgørelse, som beboerklagenævnet har givet, har du mulighed for at indbringe afgørelsen for boligretten. En klagevejledning vil fremgå af afgørelsen.
Du skal som udgangspunkt indbringe nævnets afgørelse for boligretten senest 4 uger efter, at du har fået underretning om afgørelsen. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli måned.
Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen. Ansøgning herom skal indgives til boligretten inden 1 år efter beboerklagenævnets afgørelse.
Nævnet skal ikke medindstævnes, da kun udlejer og lejere er part i en eventuel retssag. Dog anmoder nævnet venligst om at blive underrettet, såfremt sagen indbringes for boligretten, ligesom nævnet gerne modtager underretning om sagens udfald.
Modparten har ikke efterlevet afgørelsen
Det afhænger af den konkrete sag, hvilke muligheder du som lejer eller udlejer har for at gennemtvinge en afgørelse, hvis modparten ikke har efterlevet afgørelsen. Beboerklagenævnet kan ikke hjælpe med at gennemtvinge en afgørelse.
5. Hvilke typer sager kan Beboerklagenævnet behandle?
- Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser
- Boligens stand ved indflytning
- Manglende vedligeholdelse
- Istandsættelse ved fraflytning
- Tilbagebetaling af beboerindskud
- Betaling af varme, vand og lignende
- Bytte, fremleje og fortsættelse af lejemålet
- Husordensovertrædelser
- Lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiet
6. Hvilke type sager kan Beboerklagenævnet ikke behandle?
- Huslejens størrelse
- Opsigelse og ophævelse af lejeaftaler
7. Når Beboerklagenævnet har truffet en afgørelse
Beboerklagenævnet kan ikke være behjælpelig med at inddrive et eventuelt tilgodehavende. I et sådan tilfælde må man eventuelt rette henvendelse til en advokat.
Persondataloven
I henhold til Persondataloven har man som udgangspunkt:
- Ret til at bede om indsigt i de oplysninger, der edb-behandles som en selv
- Ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne edb-behandles
- Ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet på edb i strid med lovgivningen.
Fremsættes begæring herom, skal Beboerklagenævnet give oplysning om, hvorvidt der behandles oplysninger om den registrerede og give meddelelse om:
- Hvilke oplysninger der behandles,
- behandlingens formål,
- kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Beboerklagenævnet behandler kun i begrænset omfang personoplysninger. Når det sker, er det med henblik på at kunne træffe afgørelse i sagen. De personoplysninger, der behandles, er normalt de oplysninger som fremgår af sagens korrespondance – herunder navn og adresse på sagens parter. Herudover kan der f.eks. indhentes oplysninger fra offentlige registre om dato for til- og fraflytning af et lejemål.
Oplysninger i en sag videregives til modparten og i enkelte tilfælde til f.eks. Skive Kommunes, Tekniske Forvaltning, samt den socialt sagkyndige, som deltager i sager vedrørende husordensovertrædelser.
Hvis man er utilfreds med den afgørelse, som Beboerklagenævnet træffer ud fra Persondataloven, kan der klages til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K.