Frivillighedsrådets formål er at hjælpe med at koordinere den frivillige, ulønnede sociale indsats i Skive Kommune, at forbedre betingelserne for indsatsen, at styrke det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune og tage initiativ til temadage, debatter og lignende.

Frivillighedsrådet er også sparringspartner med Skive Kommune, når det gælder sociale og sundhedsmæssige emner. Bestyrelsen for rådet fungerer også som rådgivende udvalg under Skive Byråd. Udvalget laver en gang om året en anbefaling om fordeling af det kommunale tilskud til frivilligt socialt arbejde (§18-midlerne).