Hvis naboer er uenige om, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, kan de anmode om at få foretaget et hegnsyn.

Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag Naboer kan normalt frit aftale, hvordan et hegn mellem deres ejendomme skal se ud, om det skal være en hæk eller et plankeværk, hvor højt det skal være mv. De kan også aftale, at der ikke skal være hegn. Der er dog visse undtagelser: I lokalplaner eller tinglyste deklarationer, kan der være begrænsninger, som man skal overholde, også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo. Anmodning om hegnsyn Hvis det ikke er muligt at blive enig med sin nabo, kan man anmode om at få foretaget et hegnsyn. Brug formularen som du finder herunder. Print formularen, udfyld felterne, underskriv formularen og send den til Hegnsynet, Skive Kommune. Bemærk, at påstanden skal være klart og præcist formuleret! Forkert: Hegnsynet bedes se på hegnet til min nabo Hans Jensen og sige om ligusterhækken er for høj. Rigtigt: Jeg ønsker Hegnsynets medvirken til at få ligusterhækken til min nabo, Hans Jensen, nedbragt til en højde på 1,80 m. Betaling Det koster 2.163,00 kr. at indkalde Hegnsynet. Det er Hegnsynet, der afgør, hvem der skal betale vederlaget. Grundreglen er, at den, som hegnssynssagen går imod, skal betale vederlaget. Hegnsynets medlemmer Formand Mogens Børsting Susanne Grove Keld Fausing