Børne- og Familieudvalget har på sit møde d. 4. juni 2025, jævnfør handleplanen for Stærke Skoler og Dagtilbud af 2. april 2025, behandlet og godkendt indstilling om a) at budgettet for specialskoleområdet fastlåses på 2025-niveau fra og med budget 2026 med tillæg af økonomi til seks elever svarende til skønnet elevtalsstigning fra 2025 til 2026, idet der søges om teknisk ændring på tilførsel af 2,0 mio. kr. til området og med efterfølgende høring (indstilling c)) og d).
Læs sagsfremstilling og referat: Stærke Skoler og Dagtilbud - Tiltag vedr. fastlåsning af budget for specialskoler
Forslaget om tiltag vedr. fastlåsning af budget for specialskoler sendes i høring hos høringsrelevante parter med høringsfrist den 4. august 2025 kl. 10.00.
Høring:
Som følge af ovennævnte sendes forslag om tiltag vedr. fastlåsning af budget for specialskoler i høring.
Høringssvaret skal indeholde eventuelle bemærkninger til forslaget.
Høringssvar skal være modtaget hos Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen, Ledelsessekretariatet, Torvet 10, 7800 Skive eller på mail KUFA@skivekommune.dk senest den 5. august 2025 kl. 10.00.
Børne- og Familieudvalget genoptager sagen den 13. august 2025, hvor høringssvar vil blive behandlet. Efterfølgende behandler Økonomiudvalget sagen d. 19. august 2025 og Byrådet d. 26. august 2025.