Børne- og Familieudvalget har på sit møde d. 6. december 2023 jævnfør strukturaftale af 8. maj 2023 behandlet indstilling om en ny tildelingsmodel på skoleområdet, hvor der blev forelagt fire modeller.
Peder Christensen (A) var fraværende.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Socialistisk Folkeparti besluttede model 2. Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti ønskede model 3.
Beslutningen om en ny tildelingsmodel på skoleområdet sendes i høring hos høringsrelevante parter med høringsfrist til den 12. marts 2024.
Høring:
Som følge af ovennævnte sendes forslag om en ny tildelingsmodel på skoleområdet i høring. Høringssvaret skal indeholde eventuelle bemærkninger til beslutningen.
Høringssvar skal være modtaget hos Skive Kommune, Kultur- og Familieforvaltningen, Ledelsessekretariatet, Torvet 10, 7800 Skive eller på mail kufa@skivekommune.dk senest den 12. marts 2024 kl. 8.00.
Børne- og Familieudvalget genoptager sagen den 10. april 2024, hvor høringssvar vil blive behandlet. Efterfølgende behandler Økonomiudvalget sagen d. 23. april 2024 og Byrådet træffer endelig beslutning d. 30. april 2024.