Skive Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til at etablere erosions- og højvandsbeskyttelse på kyststrækningen nord for ejendommen. Kystbeskyttelsen ønskes etableret på matrikel 7a Nøreng By, Åsted. Ansøger er WatsonC Ports & Coasts på vegne af Jon Floris, ejer af ejendommen. Inden vi træffer afgørelse i sagen, skal vi bede om jeres bemærkninger, jf. Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 245 af 28/02/2025, § 5 stk. 1. Ansøgningen er i høring indtil d. 10. april 2026, og bemærkninger bedes sendt til tek@skivekommune.dk (oplys sagsnummer GEO-2025-04493). Høringssvar anvendes i den videre sagsbehandling. Ejeren har i de seneste år oplevet at der er blevet eroderet mere kyst end nogensinde før. I juli 2024 meddelte Skive Kommune tilladelse fra kystbeskyttelsesloven til genopbygning af strandvold (ca. 230 m lang med en højde på ca. 2 meter over normal vandstand) ud for ejendommen. I løbet af efteråret 2024 etablerede ejeren den tilladte strandvold. I oktober 2025 var den etablerede strandvold eroderet væk efter 2 storme i forbindelse med højvandssituationer. WatsonC Ports & Coasts søger derfor, på vegne af ejeren, om tilladelse til etablering af erosions- og højvandsbeskyttelse. Ansøgningen behandles efter Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 245 af 28/02/2025, § 3, stk. 1 og 2. Yderligere detaljer fremgår af det offentliggjorte materiale, der rummer det ansøgte projekt. Der vedhæftes således følgende: •    Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse med nedenstående bilag.•    Myndighedsprojekt / teknisk rapport – “Kystbeskyttelse – Nørengvej 12, 7870 Roslev” (teknisk rapport)•    Ansøgningsskema, jf. Miljøvurderingsloven til kommunens VVM-screening (Bilag 1 i den teknisk rapport)•    Samtykkeerklæring underskrevet af grundejer Ansøger har desuden indsendt svar på nedenstående spørgsmål: Spørgsmål 1:Kan anlægsarbejdet gennemføres uden at påvirke strandengen, der er beskyttet mod tilstandsændringer gennem naturbeskyttelsesloven § 3? Svar:Anlægsarbejdet kan udføres uden at påvirke strandengen, hvilket også var et vilkår i Grundejers eksisterende tilladelse fra juli 2024. Spørgsmål 2:Har I forholdt jer til at erosionen, som er kendt i dag, ikke vil forsvinde ved etablering af skråningsbeskyttelsen, men vil derimod blive flyttet ud i profilet og nedstrøms anlægget. Dette medfører profilforstejling samt læsideerosion. Profilforstejling vil med stor sandsynlighed over tid føre til underminering af anlægget.I skriver selv i den tekniske rapport på side 14 at (citat): Det må forventes, at der kan forekomme vedligehold og endog reparation af stenkastningen, bl.a. hvis der forekommer lokal erosion foran stenkastningen (dybere end konstruktionens tå) eller som følge af at bagsiden beskadiges af bølgeoverskyl under stormflod. Svar:Ja, det har vi forholdt os til. Projektets beliggenhed på en pynt og det forhold, at kysten kun er erosionstruet i forbindelse med akut erosion (stormflod) bevirker, at der ikke er nogen forventning om en generel profilforstejling. Men under en storm må det forventes, at der kan ske erosion på forstranden (foran konstruktionen). Stranden forventes imidlertid at komme igen i perioder med roligt vejr som følge af cross-shore transporten – ligesom det sker i dag. Den underminering der refereres til på side 14 relaterer sig til den akutte erosion (i løbet af en stormfloden) og ikke profilforstejling.  Spørgsmål 3:Hvordan forholder I jer til spørgsmålet om læsideerosion?  Svar:Det forventes at erosionen langs den tilstødende kyst fortsætter, men ikke som følge af læsideeffekter fra kystbeskyttelsen. Se i øvrigt beskrivelsen i afsnit 4.1 af kystnotatet. Spørgsmål 4:Og kan etablerings af skråningsbeskyttelsen medføre ændringer i det stenflak, som I selv beskriver beskytter kysten i dag? Svar:Skråningsbeskyttelsen ligger nedstrøms for stenflakket under stormflod, og påvirker hverken bølgeforholdene eller materialetransporten. Der er derfor ingen grund til at forvente, at projektet vil påvirke forholdene på flakket. Spørgsmål 4a:Vil I forklare nærmere hvordan I mener at den 200 m lange skråningsbeskyttelse alene ligger nedstrøms for stenflakket og ikke påvirker flakket? Svar:Skræntfodsbeskyttelsen har kun en effekt på morfologien i de tilfælde hvor bølgerne under nuværende forhold har mulighed for at ”gnave” i strandvolden. Dvs. i forbindelse med stormfloder fra V-NV hvor der kan forekomme store bølger og højvande samtidigt. Under sådanne hændelser ligger stenkastningen nedstrøms for stenflakket både i hydraulisk og morfologisk forstand, da der vil være sydøstgående litoraltransport (som vist på nedenstående illustration). Vi mener derfor ikke der er belæg for at forvente, at konstruktionen påvirker de indkommende bølger, der rammer stenflakket, eller at konstruktionen (som ligger bagved stenflakket i forhold til bølger fra V-NV) vil påvirke materialeudvekslingen mellem strandvolden og stenflakket.   Spørgsmål 5:Har I overvejet alternativer til hård kystbeskyttelse? Svar: Ja. Men den foreslåede løsning er den eneste effektive måde at beskytte volden mod gennembrud. Ikke mindst fordi kystformen er notorisk ustabil, så man ikke får nogen langsigtet effekt af f.eks. sandfodring. Ansøgning (PDF-fil) Teknisk rapport (PDF-fil) Ansøgning iht miljøvurderingsloven (PDF-fil) Samtykkeerklæring (PDF-fil)