Offentliggjort den 30-04-2026 - Klagefrist den 28-05-2026

Skive Kommune har givet Knud Strand Vandværk tilladelse til etablering af trykfiltre på vandværket på vandværket Heden 8B, 7860 Spøttrup. Knud Strand Vandværk – tilladelse til etablering af trykfiltre på vandværket (Åbner PDF) Tilladelsen er givet efter vandforsyningslovens §21 i Lov om vandforsyning m.v. (LBK nr. 1149 af 28. oktober 2024).  Tilladelsen kan efter vandforsyningslovens § 75 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsen er givet og til den 28. maj 2026. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk. og www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder/organisationer. Gebyret betales med betalingskort i klageportalen.