Byrådet vedtog den 29. april 2025 Lokalplan nr. 346 - Boliger ved Jens Hansens Vej i Nr. Søby samt Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2024-2036. Den endelige vedtagelse er offentligt bekendtgjort den 6. maj 2025.

Ændringer i planforslagene Planforslagene har været i offentlig høring fra den 30. januar 2025 til den 2. marts 2025. Der er kommet 2 høringssvar. Byrådet har vurderet og taget stilling til høringssvar ved den endelige vedtagelse. Der blev på baggrund af høringssvarene indarbejdet følgende ændringer i lokalplanen: Mindre redaktionelle ændringer af tekst og kort.  Se Lokalplan nr. 346 Se kommuneplantillæg nr. 3 Se retsvirkninger og klagevejledninger. Jævnfør § 12 i planloven, skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 5 u, 19 og 40. Derudover bestemmer § 12 i Planloven, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser inden for byzoner. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Ligeledes bestemmes det i Planlovens §12 stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer inden for byzoner og sommerhusområder, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Jævnfør § 18 i Planloven, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40.