Du har mulighed for at kommentere forslaget frem til den 8. august 2025.

Der er ansøgt om miljøgodkendelse af i alt 4.739 m² produktionsareal til malkekøer, kvier og stude, samt to staldafsnit til kalve (under 6 mdr.) på Tranemarken 3, 7860 Spøttrup. Der er også ansøgt om en ny tilbygning til malkekøer, kvier og stude på dybstrøelse. Tilbygningens størrelse er 1.163 m² og den placeres mellem to eksisterende stalde. Der er ingen biaktiviteter på ejendommen.  Kvægproduktionen overgår fra antal dyr og dyreenheder, til ny regulering efter stipladsmodellen. Der er to eksisterende gyllebeholdere øst for ejendommen, begge er med teltoverdækning. I forbindelse med miljøgodkendelsen er der søgt om at tage en eksisterende gyllebeholder fra 1975 på 470 m³ i brug igen. Beholderen blev taget ud af drift i 2010. Der er også en eksisterende møddingsplads på 150 m². Der opføres ingen nye gyllebeholdere, ensilagesiloer eller andre nye bygninger på ejendommen. Udkast til § 16 a miljøgodkendelse for Tranemarken 3, 7860 Spøttrup (PDF-fil)