Planforslaget har været i offentlig høring fra den 29. november 2024 til den 3. januar 2025.
Der er modtaget 7 høringssvar i den offentlige høring. Byrådet har vurderet og taget stilling til høringssvarene ved den endelige vedtagelse.
Der er på baggrund af høringssvarene indarbejdet følgende ændringer i lokalplanen:
At der ved pylonen og henvisningsskiltet i signaturforklaringen til kortbilag 2 skrives; ”Principiel placering af pylon” og ”Principiel placering af henvisningsskilt”, så der er mulighed for, at placeringen tilpasses bedst muligt i landskabet.Derudover tilføjes følgende til redegørelsesafsnittet, Anden planlægning og lovgivning; ”Skiltning - Indenfor lokalplanområdet, hvor området ikke får karakter af bymæssigt bebygget område, skal opsætning, placering og udformning af skilte og pyloner ske i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21 om reklamer i det åbne land.”
At naturlegepladsen ved udstykningsfelt C, der er vist på kortbilag 2 og 4 i lokalplanen, flyttes til øst for udstykningsfelt A i delområde I og dens tidligere placering inddrages i udstykningsfelt C, så der gives plads til en parcelhusgrund mere. Lokalplanens kortbilag tilrettes efter dette og kravet om etablering af 5% udendørs opholdsareal ved åben-lav boligbebyggelse udgår af planen, da der er tilstrækkeligt med grønne opholdsarealer omkring boligområdet.
At markeringen af det eksisterende læhegn beliggende langs lokalplanområdets østlige afgrænsning, som står inde på naboejendommen, fjernes fra lokalplanens kortbilag 3 og 5.
Lokalplan nr. 342 kan ses HER
Kommuneplantillæg
I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet et Kommuneplantillæg nr. 4, som også var i offentlig høring indtil den 3. januar 2025.
Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem Lokalplan nr. 342 og Kommuneplan 2024-2036.
Kommuneplantillæg nr. 4 kan ses HER
Udbygningsaftale og aftale om samfinansiering
Lokalplan nr. 342 ledsages af udbygningsaftale om finansiering af en ny stamvej mellem rundkørslen ved Ny Viborgvej og Stårupvej samt aftale om samfinansiering om udvidelse af eksisterende rundkørsel på Ny Viborgvej.
Aftalerne er indgået med projektudviklerne, som er henholdsvis Byggefirmaet Knudsgaard A/S og Rema Butiksudvikling A/S.
Udbygningsaftale om ny stamvej
For at vejbetjene det nye boligområde og den nye dagligvarebutik skal der etableres en ny stamvej. Stamvejen tilsluttes den eksisterende rundkørsel på Ny Viborgvej som et nyt fjerde ben mod nord i rundkørslen i forbindelse med en udbygning af rundkørslen til to spor. Stamvejen anlægges med et samlet vejudlæg på 15,5 meter og tilsluttes Stårupvej, så stamvejen ledes over i Stårupvej mod nord.
Aftale om samfinansiering om udvidelse af rundkørsel
Da det er forudsat, at lokalplanområdet vejbetjenes via en ny stamvej tilsluttet som et fjerde ben i rundkørslen på Ny Viborgvej, er det en forudsætning, at rundkørslen og de østlige til- og frafarter på Ny Viborgvej udbygges til to spor. Dette er der indgået samfinansieringsaftale om.Vejdirektoratet, der er vejmyndighed på Ny Viborgvej, har tidligere udarbejdet et Fase 2 projekt (skitseprojekt) for ombygningen af rundkørslen på Ny Viborgvej, som detailprojekteringen skal tage udgangspunkt i.
Der er i lokalplanen redegjort for aftalerne.
Se udbygningsaftalen
Se samfinansieringsaftalen
Ændring af Regulativ for jord
Skive Kommune har besluttet, at byzoneområdet i lokalplanen er undtaget områdeklassificeringen i henhold til Jordforureningslovens §50a stk. 2. Ændring af regulativet kan ikke påklages til højere administrativ instans.
Ændringen fremgår af Skive Kommunes geografiske webløsning, som findes på skive.dk: Skive på kort
Du kan se retsvirkninger og klagevejledninger her.
Jævnfør § 12 i planloven, skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 5 u, 19 og 40.
Derudover bestemmer § 12 i Planloven, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser inden for byzoner. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Ligeledes bestemmes det i Planlovens §12 stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer inden for byzoner og sommerhusområder, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Jævnfør § 18 i Planloven, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 5 u, 19 eller 40.