Indkaldelse af idéer og forslag til planlægning af 4 vindmøller ved Rybjerg
Indkaldelse af idéer og forslag til planlægning af 4 vindmøller ved Rybjerg
Har du lyst til at deltage i debatten, eller har du forslag og/eller idéer til planlægningen og udviklingen af området omkring vindmøllerne, skal du sende dem til Skive Kommune via mail til tek@skivekommune.dk senest den 30. september 2023.
Udvalget for Teknik og Miljø samt Skive Byråd besluttede i juni 2023 at igangsætte planlægning for 4 vindmøller på 180 meter i totalhøje ved Rybjerg. Placeringen ses på kortet ovenfor.
Under fordebatten har alle interesserede borgere mulighed for at indsende idéer og forslag til den videre planlægning af området.
Vi vil f.eks. gerne vide om:
Der er særlige hensyn, vi skal tage i planlægningen?
Der skal stilles særlige krav til placering af møllerne?
I linket nedenfor findes yderligere information om fordebatten og selve projektet.
Har du lyst til at deltage i debatten, eller har du forslag og/eller idéer til planlægningen og udviklingen af området omkring vindmøllerne, skal du sende dem til Skive Kommune via mail til tek@skivekommune.dk senest den 30. september 2023.
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i f.eks. forbindelse med politisk behandling af sagen.
Orientering om behandling af personoplysninger
Når du har en sag hos Skive Kommune, vil Skive Kommune behandle nødvendige oplysninger om dig. I Teknik, Miljø og Udvikling behandler vi primært almindelige personoplysninger som navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere dig om, at vi indsamler og registrerer oplysninger og om de rettigheder, du har efter databeskyttelsesforordningen.