Høringssvar skal sendes via mail til tek@skivekommune.dk.
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med evt. politisk behandling af sagen.
Lokalplan
Lokalplanen omfatter et areal på 105,5 hektar syd for Skive Lufthavn og giver mulighed for erhverv herunder risikovirksomhed samt solenergianlæg.
Det er lokalplanens formål:
- At udlægge lokalplanens område til erhvervsformål og tekniske formål i form af anlæg til indvinding af solenergi.
- At forebygge miljøkonflikter indenfor lokalplanområdet og i forhold til det omgivende miljø.
- At fastsætte bestemmelser for byggeri og beplantningers højde for at sikre hensyn til aktiviteterne i Skive Lufthavn.
- At fastsætte bestemmelser for vejanlæg og afvikling af trafikken i området.
- At fastsætte bestemmelser for etablering af beplantningsbælter.
- At fastsætte bestemmelser for håndtering af overfladevand
Læs Lokalplan 329 - Udvidelse af erhvervsområde samt solenergianlæg ved Vinkel
Kommuneplantillæggets indhold
Det er kommuneplantillæggets formål:
- At ændre afgrænsning og bestemmelser for erhvervsramme E14
- At udlægge en ny ramme T15 til tekniske anlæg i form af solenergianlæg
- At aflyse ramme O9 til offentlige formål
Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, kan byrådet modsætte sig udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens bestemmelser for området, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.
Læs Kommuneplan 2020-2032 - Tillæg nr. 18 - erhvervsområde og soleenergianlæg ved Vinkel
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en miljøvurdering, der beskriver planernes indvirkning på miljøet. Følgende parametre er udvalgt til nærmere vurdering og behandles i miljøvurderingsrapporten:
- Hensigtsmæssig håndtering af overfladevand og forurenede væsker.
- Trafikal belastning af nærområdet.
- Forurening med lugt og støj
Et ikke-teknisk resume af miljøvurderingsrapporten indgår som bilag bagerst i lokalplan nr. 329 og kan derudover ses herunder.
Du kan klage over afgørelsen om miljøvurdering til Planklagenævnet. Klagen skal være modtaget via Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse af afgørelsen.
Se retsvirkninger og klagevejledninger
Udbygningsaftale
Forslaget til lokalplan nr. 329 ledsages af en udbygningsaftale vedr. en ny vejforbindelse mellem Vinkelpletvej og Viborgvej, som har til formål at aflaste Vinkelvej for tung trafik.
Læs Udbygningsaftale for infrastrukturanlæg (PDF-fil)
Forslag til ændring af Regulativ for jord
I lokalplanforslaget inddrages et nyt område i byzone. Skive Kommune forventer, at det nye område undtages områdeklassificeringen i henhold til Jordforureningslovens §50a stk. 2. Dette sker ved, at kortbilaget til Skive Kommunes regulativ for jord ændres, så det fremgår af kortbilaget, at området er inddraget i områdeklassificeringen.
Se oplysninger om områdeklassificering.
Bemærkning til forslag til ændring af regulativet skal indsendes til Skive Kommune senest 8 uger efter offentliggørelsesdatoen.
Tilbageførsel til landzone
I forbindelse med planlægningen er der på byrådsmødet d. 28. marts 2023 truffet beslutning om tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone i lokalplanområdet jf. planlovens § 45.
Orientering om behandling af personoplysninger
Når du har en sag hos Skive Kommune, vil Skive Kommune behandle nødvendige oplysninger om dig. I Teknik, Miljø og Udvikling behandler vi primært almindelige personoplysninger som navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere dig om, at vi indsamler og registrerer oplysninger og om de rettigheder, du har efter databeskyttelsesforordningen.
Læs mere om behandlingen af dine personoplysninger samt om dine rettigheder
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med evt. politisk behandling af sagen.