Forslag til Lokalplan nr. 332 – Vestergade 2BCD, Skive - høring
Forslag til Lokalplan nr. 332 – Vestergade 2BCD, Skive - høring
Forslag til Lokalplan nr. 332 er i høring i 4 uger i perioden fra den 10. november 2022 til den 8. december 2022.
Høringssvar skal sendes via mail til tek@skivekommune.dk.
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med evt. politisk behandling af sagen.
Lokalplanen omfatter ejendommen Vestergade 2BCD, og giver mulighed for at etablere centerformål (erhverv, butik, boliger, offentlig og privat service) på alle etager af bebyggelsen.
Det er lokalplanens formål:
At ændre nogle af de planlægningsmæssige bestemmelser, der er fastlagt i lokalplan nr. 40.2
At fastholde området som et centerområde med butikker, offentlig og privat service boliger mv.
At sikre at bebyggelsen ligger i gadelinje og passer ind i karréen og gademiljøet med hensyn til skala og proportioner
Miljøvurdering
Lokalplanforslaget er ikke omfattet af bilag 1 og 2 jævnfør lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Planforslaget giver dog mulighed for øvrige anlægsprojekter, og ifølge § 8, stk. 1, nr. 3 skal sådanne planer kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planforslaget påvirker ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Skive Kommune har på baggrund af en screening afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Begrundelsen for afgørelsen er, at:
Der foretages kun beskedne ændringer i forhold til de nuværende forhold
Lokalplanområdet ligger ikke i naturbeskyttet område, og vurderes ikke at påvirke beskyttede naturtyper
Der er ikke kortlagte forureninger indenfor lokalplanområdet
På baggrund af besigtigelse har Skive Kommune vurderet, at bygningerne ikke er et oplagt egnet levested for flagermus
Du kan læse mere om baggrunden for afgørelsen i redegørelsen i planforslaget.
Du kan klage over afgørelsen om miljøvurdering til Planklagenævnet. Klagen skal være modtaget via Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse af afgørelsen.
Når du har en sag hos Skive Kommune, vil Skive Kommune behandle nødvendige oplysninger om dig. I Teknik, Miljø og Udvikling behandler vi primært almindelige personoplysninger som navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere dig om, at vi indsamler og registrerer oplysninger og om de rettigheder, du har efter databeskyttelsesforordningen.