Planforslagene har været i offentlig høring fra den 6. januar 2022 til den 4. februar 2022. Der er kommet 2 høringssvar. Byrådet har vurderet og taget stilling til høringssvar ved den endelige vedtagelse.
Der blev på baggrund af høringssvarene indarbejdet følgende ændringer, samt mindre redaktionelle ændringer af tekst og kort:
I lokalplanen:
bebyggelsesprocenten er reduceret fra 95% til 85%.
bestemmelsen for gulvkoten for stueetagen er ændret fra at skulle ligge i kote 3,0-4,0 til at skulle ligge i kote 2,4-3,5.
der er tilføjet en bestemmelse, der sikrer, at der ikke må terrænreguleres med indenfor 2,0 m fra skel mod Viborgvej 83 og indenfor 0,5 m til lokalplanens øvrige afgrænsning.
der er tilføjet en bestemmelse, der yderligere tydeliggør hvilket niveau bygningernes højder måles fra.
afsnittet i redegørelsen om støj er uddybet, og der er tilføjet yderligere præciserende bestemmelser om støjafskærmning.
der er ændret i bestemmelsen om udstykning, så det bliver muligt at udstykke i overensstemmelse lokalplanområdets overordnede disponering og vejstruktur.
bestemmelsen om, at der skal etableres en grundejerforening er fjernet, og i stedet indsat en bestemmelse, der sikrer at friarealerne fremstår sammenhængende.
bestemmelsen om, at der kun må være 0,8 m fritlagt af soklen under stueetagen, er fjernet, så soklerne ikke nødvendigvis skal integreres i landskabet.
I kommuneplantillægget:
bebyggelsesprocenten er reduceret fra 95% til 85%.
Du kan se retsvirkninger og klagevejledninger her.