Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med evt. politisk behandling af sagen.
Helhedsplanen og Kommuneplantillæggets indhold
Planerne omfatter et område på 70 ha i tilknytning til GreenLab Område 1 beliggende ved Kåstrup 10 km nord for Skive.
GreenLab er et energilandskab og en grøn industripark, hvor virksomheder indenfor fremstilling af blandt andet biogas, brint, metan, solenergi og vind gennem et samarbejde og energisymbiose kan balancere energisystemerne.
I GreenLab skal samspil og systemintegration af miljøvenlige energiformer kunne udforskes, udvikles og anvendes i stor skala samtidig med at forretningen for den enkelte virksomhed bevares og udvikles. GreenLab danner rammen for verdens første fuldskala Power2X-faciliteter. GreenLab vil samtidig være et center for kommercielle virksomheder indenfor genanvendelse af ressourcer og cirkulær økonomi.
Baggrunden for planerne er at arealkapaciteten i Område 1 snart er opbrugt hvorved der er behov for en udvidelse.
Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, kan byrådet modsætte sig udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens bestemmelser for området, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.
Miljøvurdering
Skive Kommune har vurderet, at planerne er omfattet af miljøvurderingsloven, og at der derfor skal gennemføres en miljøvurdering. På baggrund heraf er der udarbejdet en miljørapport, hvor miljøemner som vurderes at kunne blive påvirket væsentligt er beskrevet og vurderet. Miljørapporten kan ses på skive.dk.
Orientering om behandling af personoplysninger
Når du har en sag hos Skive Kommune, vil Skive Kommune behandle nødvendige oplysninger om dig. I Teknik, Miljø og Udvikling behandler vi primært almindelige personoplysninger som navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere dig om, at vi indsamler og registrerer oplysninger og om de rettigheder, du har efter databeskyttelsesforordningen.
Du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger samt om dine rettigheder på skive.dk/databeskyttelse
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med evt. politisk behandling af sagen.