Der er etableret digitale infoskærme - også kaldet bypyloner - ved indfaldsvejene til Skive by og på færgelejet ved Fur.
Annoncering ved Skive by
Annoncering af offentlige arrangementer og begivenheder ved indfaldsveje til Skive by vises på de digitale infoskærme med følgende placering:
Viborgvej, Skive
Nørre Boulevard, Skive
Sdr. Boulevard, Skive
Furvej, Skive
Holstebrovej, Skive
Skive Byråd besluttede d. 27. oktober 2015, at den tidligere midlertidig skiltning i vejrabatterne ved indfaldsvejene til Skive by dermed ophører efter en prøveperiode på et år. Landsdækkende trafikkampagner og valgplakater må dog fortsat opstilles.
Annoncering på Fur
Annoncering af offentlige arrangementer og begivenheder på færgelejet ved Fur vises på de digitale infoskærme med følgende placering:
Færgelejet ved Branden
Færgelejet ved Fur
Digital annoncering ved Fur administreres af Fursund Færgeri og Fursund Turistforening og henvendelse om annoncering kan rettes til Overfartsleder Anne-Marie Mortensen på e-mail: ammo@skivekommune.dk.
Skilte i øvrige byer
Tilladelse til opsætning af midlertidige skilte i kommunens øvrige byer kan du søge via Link nedenfor efter følgende regler:
Midlertidige skilte kan opsættes i forbindelse med arrangementer af almen interesse og med offentlig adgang. Et midlertidig skilt må tidligst opsættes en uge før afholdelse af et arrangement og skal fjernes i ugen efter arrangementet. Størrelsen på skiltet må ikke overstige 1 m2, og skiltet skal placeres indenfor byzoneskiltet, så det ikke er til gene for trafikken eller trafiksikkerheden.