Skive Kommune arbejder for:
At der i forbindelse med planlægning af nye boligområder, byudvikling og ved planlægning af vejsystemer, stisystemer og bussystemer tilstræbes et sammenhængende trafiksystem, der også er hensigtsmæssigt for borgere med handicap.
At der ved kommunalt byggeri og større ombygninger er fokus på indarbejdelse af tilgængelighedsfaktorer.
At kommunen ved byggetilladelser for privat byggeri, som er åbent for publikum, gør opmærksom på, hvorvidt tilgængelighedsforholdene er tilstrækkelige.
At der ved nybygning og ombygning af kultur- og fritidstilbud sikres handicapvenlig indretning.
At der informeres om tilgængelighed i by- og boligområder samt rekreative områder m.v., som er tilgængelige for offentligheden.
At sikre, at skiltning og vareudstillinger ikke forhindrer tilgængelighed i by- og boligområder, som er tilgængelige for offentligheden.