Begge færger kan medbringe 30 personbiler eller 2 sættevogne og 14 personbiler.
Det er ikke muligt at reservere plads på færgen. Bilister medtages i den rækkefølge man er ankommet til færgelejet.
Gratisperiode
Skive Byråd har besluttet at der sejles gratis i følgende perioder i foråret:
I perioden 31. marts – 20. april 2023 er overfarten gratis for gående, busser, campingvogne, trailere og personbiler dog ikke erhvervs biler.
Ikke for erhvervskøretøjer, dvs. lastbiler, traktorer, firmabiler på gule nummerplader.
I efteråret vil der være gratisperiode fra 2. oktober til 22. oktober 2023.
For yderligere info : Fur Færgeri AMMO@skivekommune.dk
Fur Færgeris sejlplan
UNDER NORMALE FORHOLD
Færgen afgår fra Fur og sejler retur 5 minutter efter
Afgange fra Fur:
05.00 – 19.00 afgang hvert kvarter (minut -00 -15 -30 -45)
19.00 – 01.00 (fredag og lørdag dog 19.00 – 03.00) afgang hver halve time (minut -00 og -30)
01.00 – 05.00 afgang hver hele time
Færgen sejler ekstra ture efter behov og ved akut lægehjælp, beredskab ol.
Efter kl. 19.00
Efter kl. 19.00 sejler færgen kun hvis der er passager. Om aftenen og natten sejler færgen kun, hvis der er passagerer til de faste afgange.
Færgelejet på Branden (Fur Landevej 130, 7870 Roslev) er overvåget med kamera, så personalet kan se om der er ventende passagerer.
Information om Furfærgernes drift
Køb af billetter og billetpriser
Hvis man skal opholde sig på Fur i flere dage og skal benytte færgen i perioden, kan man med fordel købe et turkort, der bruges som betaling på færgen. Kortet kan bruges til flere biler på overfarten. Turkortet kan købes i automaten på fastlandet, på færgen eller på færgekontoret. Der betales et depositum på 100 kr. for turkort.
Alle billetter er returbilletter og incl. 25% moms
Det er muligt at booke overfart for lastbil med/uden hænger online nedenfor.
Rabat
Alle med fast bopæl på Fur eller med fast arbejde på Fur kan opnå rabat.
I ugerne 27 til 32 begge uger inklusiv, skal de fastboende betale for overfart.
Dette gælder ikke for fastboende, der har bil med handikapskilt, gående og cyklister.
Online booking
Online booking for lastbiler
Kredit ved Fursund Færgeri
Følgende betingelser skal være opfyldt for at opnå kreditkundeordning:
- Kredit er kun muligt for erhvervskunder med CVR-nr.
- Gennemsnitligt køb for mindst kr. 1.200,- inkl. moms pr. måned over et år.
- Betalingsfristen skal overholdes ellers kan kredittilladelsen bortfalde.
Skive Kommune kontrollerer årligt at betingelserne opfyldes ellers bortfalder muligheden for at få kredit. Passagerer uden kredittilladelse betaler med kontanter eller kreditkort på overfarten.
Formular til kredit
Ønsker du at søge kredit ved Fursund Færgeri. Udfyld formularen for at ansøge om kredit
Erhverv mærkat til bil med "papegøjeplader" eller gule plader uden cvr-nummer
Erhvervskunder kan ansøge om Erhverv mærkat ved Fursund Færgeri ved at benytte ansøgningsformularen nedenfor. Ordningen er frivillig og gælder kun for ikke fastboende på Fur.
Formular til Erhverv mærkat
Du skal have et Erhverv mærkat for at opnå erhvervsrabat ved Fursund Færgeri.
Har du spørgsmål til formularen, kan du kontakte Overfartsleder Anne-Marie Mortensen på telefon 9915 6467.