Her kan du læse mere om hvem vi er, og hvad vi laver.
Park og Vej er en del af Drift og Anlæg under Teknisk Forvaltning ved Skive Kommune. Park og Vej har til huse på Gyrovej 5 i Skive og har derudover materielgårde og værksteder i Håsum, Breum og Glyngøre.
Park og Vej beskæftiger cirka 85 medarbejdere fordelt i tre forskellige formandshold, værksted og lager, og administrationen. De tre formandshold er delt op i Vej og Anlæg, Vejservice og Grønne Områder.
Det er muligt at læse mere omkring Park og Vej i virksomhedsbeskrivelsen herunder.
Virksomhedsbeskrivelse
Virksomhedsbeskrivelsen indeholder en større beskrivelse af de opgaver, som bliver løst ved Park og Vej.
Foruden driftsleder og stedfortræder, består administrationen ved Park og Vej af 5 medarbejdere.
Administrationen ved Park og Vej arbejder tæt sammen med resten af Drift og Anlæg på Skive Rådhus omkring løsning af forskellige opgaver, som er alt fra personaleadministration til økonomi og indkøb.
Uddannelse og kompetencer i Park og Vej
Park og Vej gør meget for at medarbejderne har de helt rigtige kompetencer.
Park og Vej er organiseret i tværfaglige afdelinger, som hver især besidder en stor kompetence flade.
Blandt vores medarbejdere har vi: faglærte brolæggere, struktører, kloakmestre, uddannede topkappere, og gartnere.
Vi har en proaktiv holdning til uddannelse og det sikrer, at alle ansatte altid har den rette faglige indsigt i det konkrete arbejdsområde. Vi har samtidig en holdning til social ansvarlighed, hvor ordentlighed og det rummelige arbejdsmarked er helt naturlige integrerede parametre - internt som eksternt.