Skive Kommune er visionskommune i Bevæg dig for livet 2018-2023, og har indgået en visionsaftale i den historiske idrætssatsning Bevæg dig for livet, som er et partnerskab mellem idrætsorganisationerne DIF og DGI for at få flere danskere til at bevæge sig.
Visionens målsætninger og målgrupper
Visionens målsætning er, at 75 % af danskerne skal dyrke idræt i 2025, mens 50 % skal dyrke idræt i en forening.
I Skive Kommune er den ambitiøse målsætning derfor, at 2800 flere skal dyrke idræt eller anden regelmæssig motion og 1400 af disse skal dyrke idræt i en forening.
Skive Kommunes flere idræts- og motionsaktive skal findes i grupperne; Teenagere/unge, Inaktive voksne og Seniorer.