Arbejdet med sundhed i Skive Kommune tager udgangspunkt i den nyeste undersøgelse af folkesundheden i Skive Kommune - "Hvordan har du det?" fra 2021. Dermed er sundhedstilbuddene målrettet dig som borger, og de er udviklet på baggrund af veldokumenterede metoder.
I Skive Kommune tænkes sundheden på tværs. På den måde bliver sundhedsarbejdet en naturlig del af kommunens samlede indsatser for dig som borger. Skive Kommunes sundhedspolitik - Sammen Om Sundhed, sætter fokus på trivsel og livskvalitet, der har stor betydning for både fysisk og mental sundhed.
Læs Skive Kommunes Sundhedspolitik (PDF-fil)
Skive Kommune har også et tæt samarbejde med hospitaler og praktiserende læger omkring din sundhed som borger. Det betyder, at når du bliver syg, vil der være en tæt koordination mellem hospital, din egen læge og kommunen, så dit sygdomsforløb vil være sammenhængende, selvom indsatserne ikke foregår i samme system. Du kan læse mere om dette i Sundhedsaftalen imellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen.
Læs sundhedsaftalen med Region Midtjylland
Forebyggelse
Sundhedscenter Skive arbejder med forebyggelse inden for en række specifikke områder.
Læs om tilbud inden for kost og motion
Læs om tilbud om ryge- og nikotinstop
Bevæg dig for livet
Skive Kommune har indgået en visionsaftale i den historiske idrætssatsning Bevæg dig for livet, som er et partnerskab mellem idrætsorganisationerne DIF og DGI for at få flere danskere til at bevæge sig.
Læs mere om Bevæg dig for livet