Der afholdes i foråret 3 temadage for seniorer i Vestsalling. Temadagene holdes i Balling, Spøttrup og Lem.
Sognepræst fortæller om sorg
Tirsdag den 29. marts kl. 9.30 - 10.30 i Pulsen i Balling
Sognepræst Natalia Packert Andresen fortæller om sorg. Efter 12 år som sognepræst har hun mødt mange familier ramt af sorg og har igennem de seneste 9 år arbejdet med sorggrupper. Hvordan mærker livet og døden os, og hvordan kan man støtte en sørgende?
Mere tilfredshed i din hverdag
Tirsdag den 26. april kl. 9.30 - 10.30 i Spøttrup Kulturhal
Ønsker du at arbejde med dine mad- og motionsvaner, eller ønsker du at få mere viden om, hvordan du kan styrke dit sociale senior liv? Sundhedskonsulent Anna Buchwardt giver ideer og praktiske redskaber til vejen mod mere sundhed og tilfredshed i din hverdag. Du vil få inspiration til, hvordan små ændringer af dine vaner kan have positiv effekt.
Tidlige tegn på KOL og diabetes
Onsdag den 25. maj kl. 9.30 - 10.30 i Lem Kulturhus
Sygeplejerske Gitte Storgaard og Tina Brandt fortæller KOL og diabetes. Kom og få et indblik i nogle af de tidlige tegn, du selv kan være opmærksom på. Bliv også klogere på, hvorfor det er så vigtigt med tidlig opsporing samt tidlig diagnosticering og behandling. Det vil være muligt at få målt lungefunktion og blodsukker.
Efter temaoplæggene kan du fra kl. 10.30 - 11.30 høre om:
Pårørendevejledning
Diabetes type 2
KVIK-service/hjælpemidler
Trivsel og sundhed
Hukommelse
Kost og ernæring
Tilmelding
Tilmelding til Sundhedscenter Skive på telefon 9915 7300 eller på mail til sundhedscenter@skivekommune.dk. Man kan deltage i et eller flere af arrangementerne, alt efter interesse. Deltagelse er gratis.
Temadagene afholdes i samarbejde med Balling-Volling Pensionistforening, Lihme Pensionistforening, Lem-Vejby Seniorer og Rødding-Ramsing Pensionistforening.