Mange sygdomme smitter ved kontakt. Det kan både være kontakt med ting du rører ved for eksempel et dørhåndtag eller en bordkant, eller når du giver et håndtryk. Derfor er det vigtigt at vaske hænder eller udføre hånddesinfektion for at undgå smitte, både derhjemme, i daginstitutioner, på arbejdspladser og på sygehuset.
Man skal vaske hænder
Efter toiletbesøg eller hjælp ved bleskift
Når man kommer hjem eksempelvis fra indkøbsture, afhentning i daginstitutioner, arbejde, ture i offentlig transport mv.
Før man begynder at lave mad/spise
Når man har håndteret råt kød, grøntsager eller jord
Når man har pudset næse eller nyst/hostet i hænderne
Efter håndtering af snavsetøj, rengøring og håndtering af affald
Sådan vasker du hænder
Skyl hænder og håndled, inden sæben kommes på
Sæben fordeles grundigt
Vask grundigt i minimum 15 sekunder (husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled)
Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre
Luk hanen med papirhåndklædet.
Sådan udfører du håndvask (plakat fra Statens Serum Institut i PDF-format)
Håndhygiejne (plakat fra Statens Serum Institut i PDF-format)
Vær også opmærksom på håndhygiejnen i det daglige
For eksempel når man deler tastatur, fjernbetjening, dørhåndtag, telefon og andre fælles hårkontaktpunkter med kollegaer, familie og andre. Husk, at smitte også kan overføres, hvis man gnider øjne med snavsede hænder.
Sådan desinficerer du dine hænder
Hånddesinfektion skal udføres på synligt rene og tørre hænder og håndled - er hænderne synligt snavsede eller våde virker hånddesinfektion ikke effektivt.
Der skal tilføres så meget hånddesinfektionsmiddel, at huden kan holdes fugtig af desinfektionsmidlet i 30 sekunder
Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides overalt på og mellem fingre, på håndrygge på håndflader og omkring håndled
Hånddesinfektionsmidlet skal gnides ind, indtil hænder og håndled er helt tørre
Sådan udfører du hånddesinfektion (plakat fra Statens Serum Institut i PDF-format)