Er du over 18 år og har problemer med alkohol eller stoffer, har du mulighed for at få gratis rådgivning og behandling på Rusmiddelcenter Skive.

På Rusmiddelcenter Skive kan du anonymt få råd og vejledning. Det betyder, at du kan få en samtale med en behandler om rusmiddelcentrets tilbud uden at du behøver oplyse, hvem du er. Der er behandlingsgaranti, og en eventuel behandling går i gang senest 14 dage efter, at du har henvendt dig. Der er frit valg i forhold til, hvor du ønsker at komme i alkoholbehandling. Du kan altså godt komme i behandling i Skive Kommune, selvom du ikke bor her. Skive Kommunes borgere kan også frit vælge et alkoholbehandlingstilbud i en anden kommune. Der er også frit valg i forbindelse med stofbehandling. Her skal du dog først henvende dig til din egen kommune, før du kan vælge et andet tilbud. Tilbud til pårørende til person med misbrug Som pårørende har du også mulighed for at henvende dig for at få råd og vejledning. Rusmiddelcenter Skive har flere tilbud til pårørende, både forældre og børn. Læs mere om hjælp til pårørende til en person med misbrug Læs mere om hjælp til børn og unge, som vokser op i familier med misbrug Læs mere om Rusmiddelcenter Skives tilbud på hjemmesiden centerforpsykiatriogrusmiddel.dk