Sådan søger du om en selvvalgt hjælper
Hvad koster en selvvalgt hjælper?
Hvem kan du vælge til at være din selvvalgte hjælper?
Det skal være en person, og ikke et firma. Den selvvalgte hjælper skal være fyldt 18 år, og må ikke være ældre end 70 år. Derudover er der nogle krav, som personen skal leve op til.
Hvilke krav er der til en selvvalgt hjælper?
Konkret betyder det at:
- Hvis du skal udføre praktisk hjælp skal du som minimum have en sundhedsfaglig uddannelse som social- og sundhedshjælper
- Hvis du skal udføre personlig hjælp, skal som minimum have en sundhedsfaglig uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Der skal være mulighed for faglig bistand fra en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent
- Du skal være i stand til at dokumentere dine kvalifikationer ved ansættelsen som selvvalgt hjælper
- Hvis dine kompetencer generelt eller i en konkret situation ikke er tilstrækkelige, til at du kan løfte opgaverne som selvvalgt hjælper forsvarligt, skal du henvende dig til Visitation & Hjælpemidler
- Du skal opfylde Skive Kommunes krav til dokumentation som selvvalgt hjælper.
- Du skal være i stand til at kommunikere på forståeligt dansk og dokumentation skal også ske på dansk
Der kan i ganske særlige tilfælde gives dispensation fra kompetencekravene. Dette bliver aftalt mellem Visitation & Hjælpemidler og en områdeleder.
Dispensationen kan for eksempel gives hvis der er særlige relationelle bånd mellem personen, der skal have hjælp og den selvvalgte hjælper, eller hvis personen, der skal have hjælp har helt særlige behov, der retfærdiggør at der skal ansættes én bestemt selvvalgte hjælper, og vedkommende ikke kan leve fuldstændigt op til kompetencekravene.
Ansættelse af selvvalgt hjælper
Skive Kommune er arbejdsgiver, det vil sige at den selvvalgte hjælper er ansat og aflønnet af Skive Kommune.
Ved sygdom og ferie
Hvis den person, som du har ansat som selvvalgt hjælper bliver syg eller skal holde ferie skal Skive Kommune lave en aftale med en afløser, der kan komme i stedet for. Du kan også selv finde en afløser - dog skal denne person leve op til de samme krav som din selvvalgte hjælper og afløseren skal også være godkendt af Skive Kommune.