Hvis du opfylder betingelserne for at få støtte til at købe en bil, bliver der givet støtte til, at du kan købe den billigst egnede bil. Støtten bliver givet som et rentefrit lån på op til 206.000 kr. *, dog højst bilens pris.

Lånet opdeles i to dele: en afdragspligtig del og en afdragsfri del. Det betyder, at du tilbagebetaler halvdelen af lånet over 8 år i månedlige afdrag. Samtidig nedskriver Kommunen den anden halvdel af lånet i tilsvarende månedlige beløb, således at lånet er afviklet efter 8 år. Hvis din årsindkomst er over 245.000 kr.*, bliver din afdragspligtige del af lånet forhøjet. Under ganske særlige forhold kan du få støtte til køb af en bil, der koster mere end 206.000 kr.* Er dette tilfældet, bliver den del af den billigst egnede bils pris der overstiger 206.000 kr.* givet som et afdragsfrit lån, dette bliver ligeledes nedskrevet af kommunen over 8 år. Du kan vælge at købe en anden bil, end den Skive Kommune har fundet billigst egnet. Bilen skal være tilsvarende egnet. Du skal selv betale merprisen for selve bilen, samt merprisen hvis den særlige indretning bliver dyrere ved andet bilvalg end den bevilgede. Beløb markeret med * viser takster for 2023. Taksterne reguleres hvert år pr. 1. januar. Tilskud til særlig indretning, herunder automatgear Det kan også være du har behov for at få indrettet din bil på en særlig måde. Du kan søge om tilskud til en nødvendig indretning af en bil, hvis du opfylder følgende krav: politiet stiller krav om det (kørekortspåtegning, din læge skal indstille dig til dette) hvis dine helbredsforhold taler for det hvis det letter din placering i bilen, altså gør det muligt for dig at komme ind og ud af bilen eksempelvis ved hjælp af en lift Tilskud til automatgear Hvis du har krav i dit kørekort om automatgear kan du søge om tilskud til dette. Tilskuddet kan maksimalt udgøre den faktiske udgift til dette, dog højest 28.571,14 kr*. Tilskuddet er betinget af, at bilen er under 1 år gammel og er forsynet med automatgear fra fabrikken. Du skal altid kontakte kommunen inden iværksættelse af indretningen, da du ellers risikerer af få et afslag. Hvis du har fået bevilget en særlig indretning i din bil og den går i stykker, kan du søge Skive Kommune om støtte til reparationen. Dette skal også ske inden reparationen udføres. Beløb markeret med * viser takster for 2023. Løbende udgifter og vedligeholdelse Du skal, som enhver anden bilejer, selv afholde udgifter til f.eks. brændstof/udgift til lade abonnement og el forsikring (fuld kasko er et krav i loven) dæk, olieskift, luftfiltre m.m. vedligeholdelse af den særlige indretning, herunder serviceeftersyn til eksempelvis foldelift i henhold til retningslinjerne fra leverandøren rengøring, vedligeholdelse og reparationer i øvrigt på bilen Afgiftsfritagelse Hvis du er berettiget til at få støtte til at købe en bil, er du samtidig berettiget til fritagelse for betaling af grøn ejerafgift. Du fritages ikke for udligningsafgiften ved dieselbil.