For at blive bevilget et kropsbårent hjælpemiddel skal du søge om det hos Skive Kommune:

Det er først om fremmest et krav, at du har en varig nedsat funktionsevne. Det betyder, at den lidelse som hjælpemidlet skal afhjælpe ikke må være midlertidigt, som f.eks. et brækket ben. Det er også et krav, at alle behandlingsmuligheder er afprøvet, for at afhjælpe din lidelse. Det vil sige, at du ikke kan behandles eller opereres for din lidelse. Vær opmærksom på, at der normalt ikke kan ydes støtte til hjælpemidler, som du selv har anskaffet, inden en bevilling er givet. Det er et almindeligt princip i den sociale lovgivning, at en ansøgning skal indgives, og en bevilling skal modtages, inden en social ydelse, herunder et hjælpemiddel, kan anskaffes.