Hvis du til dagligt færdes gående, enten ved rollator eller uden ganghjælpemidler, men har behov for en kørestol for at kunne færdes over længere afstande udendørs, kan du være berettiget til bevilling af en transportkørestol. I forbindelse med ansøgning om transportkørestol, gør vi opmærksom på, at Skive kommune lægger særlig vægt på følgende: Du skal som udgangspunkt have et behov for at deltage i nødvendige aktiviteter udenfor hjemmet. Eksempler: Indkøb i fællesskab med ægtefælle/børn/hjemmeplejen, besøg hos familie/venner, konkrete aktiviteter (træning, dagcenter, klub, fritidsinteresser og lignende) Behovet skal som udgangspunkt være tilnærmelsesvis dagligt Andre muligheder Man kan indkøbe sin egen kørestol - Disse sælges både i fysiske butikker og i Internetbutikker. Der findes ligeledes et stort brugtmarked på området. Man kan leje en kørestol hos Skive Kommunes Hjælpemiddelservice. Hjælpemiddelservice kan kontaktes hverdage mellem 8.00 - 12.00 på hverdage på tlf. 9915 6534. Man kan låne en kørestol for en kort periode på Skive Kommunes bibliotek - Dette tilbud er gratis. Skive Kommunes bibliotek kan kontaktes på tlf. 99915 7000 (yderligere information kan findes på www.skivebibliotek.dk)