Hjælpemiddel i forbindelse med et regime
Et regimehjælpemiddel er et hjælpemiddel, der udleveres af regionen i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse, hvis man eksempelvis har brækket et ben og ikke må støtte i en periode og i den forbindelse har behov for albuestokke, badetaburet eller lignede.
Ved behov for yderligere/andre hjælpemidler skal du som borger kontakte regionen. Du finder kontaktinfo på din udlånsseddel; alternativt kan du kontakte den afdeling, du var indlagt på.
Hjælpemiddel i forbindelse med kommunal genoptræning
Hvis du har været indlagt og regionen har vurderet, at du har et genoptræningspotentiale, sendes der en Genoptræningsplan til Skive Kommune. I denne forbindelse kan der være behov for understøttende hjælpemidler (rollator, badetaburet og lignende). Hjælpemidlerne bestilles af regionens terapeuter i forbindelse med udskrivelsen.
Ved behov for yderligere/andre hjælpemidler skal du som borger kontakte den trænende terapeut i Skive kommune, der står for din genoptræning. Skive Kommunes Sundhedscenter kan kontaktes på telefonnummer 9915 7300.
Midlertidigt behov for hjælpemiddel efter Servicelovens §113b
Hvis du som borger har behov for et hjælpemiddel i en midlertidig periode og ikke er omfattet af de 2 ovenstående muligheder, kan du være berettiget til et midlertidigt udlån efter Servicelovens §113b. For at være berettiget til et midlertidigt udlån skal det:
I væsentlig grad afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendig for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.