For at søge om plejeorlov skal du udfylde en ansøgning. Du skal varsle din arbejdsgiver om, at du skal holde orlov senest samtidig med, at du ansøger kommunen om plejeorlov.

Fuld orlov eller deltidsorlov Du har mulighed for at holde enten fuld orlov, hvor du er helt væk fra dit arbejde i en periode, eller deltidsorlov, hvor du passer dit arbejde på nedsat tid og holder orlov i de resterende timer. Du kan også vælge at dele orloven med en eller flere andre, f.eks. dine søskende eller dine børn.Du kan maksimum holde plejeorlov i det antal timer om ugen du er ansat hos din arbejdsgiver. Det betyder, at hvis du f.eks. er ansat 32 timer om ugen, kan du ikke holde plejeorlov i 37 timer om ugen. Du kan dog godt afholde plejeorlov i færre timer end du er ansat, hvis du f.eks. ønsker at arbejde nogle dage eller timer ved siden af din plejeorlov. Sådan søger du For at søge om plejeorlov kan du søge digitalt (via linket her på siden). Når du søger digitalt, er det vigtigt, at både du og den syge kan underskrive med MitID. Hvis I ikke begge kan underskrive med MitID, skal du kontakter Visitation & Hjælpemidler for ansøgningsskema. Du kan tidligst få plejeorlov fra den dag du henvender dig til Visitation og Hjælpemidler.