Hvert år i uge 19 sættes der på nationalt plan fokus på et demensvenligt Danmark. I 2026 sættes der fokus på demensvenlig sundhed. Det er et skifte i forhold til tidligere år, hvor fokus blandt andet har været detailhandel, transport og kultur- og fritidsområdet. I år og næste år rettes opmærksomheden mod mødet mellem mennesker med demens og sundhedsvæsenet.

Fokusset på den demensvenlige sundhed er, hvordan selv små justeringer i rammer, kommunikation og arbejdsgange kan gøre en stor forskel for mennesker med demens og deres pårørende. Når sundhedspersonale har viden om demens, kan genkende kognitive udfordringer og aktivt bruger demenssymbolet, så skabes der mere trygge, værdige og overskuelige møder i sundhedsvæsenet. Skive Kommunes demenskoordinatorer besøger forretninger og sundhedstilbud i løbet af ugen, og så kan du i løbet af ugen møde dem på udvalgte steder, som kan ses i programmet herunder. Program for demensugen i Skive kommune (4. - 10. maj) Fredag den 1. maj Stand på Skive bibliotek i forbindelse med Fællessang kl. 9-13. Mandag den 4. maj Kl. 10.00 - 11.30: Stand i Meny i Roslev Kl. 14.00 - 16.00: Stand i Rema 1000 Nørregade Tirsdag den 5. maj Gåtur gennem Skives gågade med udlevering af materiale om demens til besøgende i gågaden og til forretningsdrivende Kl. 19.00 i Skive Theater:Musikalsk foredrag med Claus Christensen fra "Demenskoret" i Skive Theater.Desuden er der en stand fra 18.30 i foyeren med bl.a. Skive Kommunes demenskoordinatorer og Ældre Sagen.Billetter til det musikalske foredrag kan købes her Onsdag den 6. maj Kl. 10.00 - 11.30: Stand i Føtex Kl. 13.00 - 15.00: Stand i Rødding Brugs. Søndag den 10. maj Kl. 10.15 i Skive Kirke (den røde): Demensvenlig gudstjeneste ved demenspræst Mette Gautier