Tildelingen af midler baseres på nedenstående kriterier:  Skive Kommune yder økonomisk støtte til aktiviteter og projekter, der kommer seniorer og ældre borgere til gode. Der prioriteres at yde tilskud til: tiltag der har til formål at forebygge og mindske ensomhed blandt seniorer og ældre borgere. tiltag der fremmer fællesskaber blandt seniorer og ældre borgere.  Skive Kommune yder primært økonomisk støtte til den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende.  Skive Kommune yder primært økonomisk støtte til aktiviteter og projekter, der er etableret af frivillige sociale organisationer og foreninger, der har en ledelse.  Der kan efter en konkret vurdering ydes tilskud til etablering af nye, lokale, frivillige og  sociale organisationer, foreninger og projekter. Som hovedregel ydes støtte til selve aktiviteten målrettet seniorer og ældre borgerne i Skive Kommune og ikke udstyr og inventar.  Der kan ansøges om støtte til annoncering og oplysningsmateriale, men under hensyn til en samlet vurdering af betydningen af annonceringen og oplysningsmaterialet ift. de samlede aktiviteter, som der ansøges til.  Det er en forudsætning for ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt og socialt arbejde på ældreområdet, at ansøgeren har et CVR-nr.