Når du har fået bevilliget midler fra puljen, bedes du på vegne af foreningen fremsende et underskrevet regnskab med tilhørende bilag senest et år efter, at du har modtaget puljemidler. Regnskabet sendes til vdam@skivekommune.dk eller afleveres i Skive Kommunens postkasse.
En eventuel ny ansøgning til puljen til socialt og frivilligt arbejde på ældreområdet vil ikke blive behandlet før Skive Kommune har modtaget regnskab og bilag for den seneste tildeling af midler.
Hvis hele det bevilligede beløb ikke bliver brugt til det ansøgte formål, skal restbeløbet tilbagebetales til Skive Kommune på kt.nr. 7565-0001555007, Jyske Bank med angivelse af foreningens cvr.nr. samt teksten ”Pulje ældreområdet”.
Krav til regnskab og bilag:
Regnskabet skal aflægges i dertil oprettet regnskabsskema, der kan findes her: Regnskabsskema (Excel)
Der skal fremsendes kopi af alle kvitteringer/bilag, der relaterer sig til midlerne (f.eks. leje af bus, indkøb, køb af porto mv.).