Når du er visiteret til en ældrebolig
Når du er blevet visiteret til en ældrebolig, så kommer du på ventelisten. Her venter du på at blive tildelt en ældrebolig. Det sker efter prioritering af alle de visiterede borgere og efter en vurdering af hvem, der aktuelt har det største behov.
Vi anbefaler, at du først bliver skrevet på ventelisten, når du er klar til at modtage et boligtilbud. Grunden til det er, at der ofte er en kort svarfrist på tilbuddet om en ældrebolig og ofte kort tid til indflytningen.
Hvis du gentagende gange siger nej tak til tilbud om en ældrebolig, foretager vi en ny vurdering af din aktuelle situation.