Når du er vurderet til at være berettiget til en plejebolig, så kommer du på ventelisten.

Ventelisten til en plejebolig Når du er visiteret til en plejebolig kan du naturligvis fortsat selv bestemme, hvor du ønsker at bo. Når du skal på ventelisten så skal du afgive ønsker til hvilke plejecentre, som du ønsker en lejlighed på. Ventelisten bliver løbende prioriteret efter hvem, der har det aktuelt største behov for en plejebolig. For nogle kan ventetiden på en plejebolig blive lang. Jo mere fleksibel du er i dine ønsker til hvor du gerne vil bo, jo større sandsynlighed er der for at du kan blive tilbudt en bolig. Hvis du ønsker en plejebolig ét bestemt sted Hvis du ønsker en bolig ét bestemt sted, vil du blive optaget på fritvalgsventelisten. Her kan ventetiden være lang. Hvis du ikke har et bestemt ønske til hvor din plejebolig skal være Hvis du ikke har et specielt ønske om boligens beliggenhed, så vil du blive optaget på garantiventelisten. Her kan du forvente at få tilbudt en plejebolig senest 2 måneder efter du er optaget på garantiventelisten. Hvis du vælger at flytte i en plejebolig, der er beliggende et sted som du ikke har ønsket som 1. prioritet, er der fortsat mulighed for at du senere kan blive tilbudt en plejebolig et sted du ønsker. Hvis det er tilfældet, så vær opmærksom på, at du skal betale et nyt indskud, hvis du flytter.