Alle plejecentre i Skive Kommune har en fast tilknyttet praktiserende læge.

Mere tryghed for vores beboere Den praktiserende læge, der er tilknyttet det enkelte plejecenter kommer regelmæssigt på plejecentret for at vejlede og rådgive plejepersonalet om generelle sundhedsfaglige emner, f.eks. behandlinger, observationer m.v. Som beboer på et plejecenter har du mulighed for at skifte til plejecenterlægen, der er tilknyttet steder. Det er gratis at skifte til plejecenterets læge. Hvis du skifter til den fast tilknyttede læge, opstår der et tættere samarbejde mellem dig, din praktiserende læge og plejepersonalet. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at skifte til plejecenterlægen. Se i oversigten hvilken læge, der er tilknyttet de enkelte plejecentre (PDF-fil)   Hvis du ønsker at skifte læge, skal du kontakte Borgerservice på tlf. 9915 6030 mellem kl. 10.00-12.00.