Sådan søger du om kompressionsstrømperHvis du vil søge om kropsbårne hjælpemidler skal du bruge MitID. Ansøg digitalt via MinSundhedsportal (kræver MitID) Ansøgning med fuldmagt Hvis du ikke selv kan ansøge digitalt har du følgende muligheder: Giv én fra din familie eller en anden pårørende fuldmagt til at søge for dig (kræver MitID) Hvis du er under 15 år kan dine forældre ansøge digitalt for dig (kræver MitID) Ansøgning på papir Hvis du ønsker at udfylde en ansøgning på papir, så kontakt Visitation & Hjælpemidler, og få tilsendt et ansøgningsskema.Når du er bevilget kompressionsstrømperNår du er blevet bevilget kompressionsstrømper vil du blive kontaktet af en sygeplejerske for at aftale tid til måltagning. Vær opmærksom på at al måltagning til kompressionsstrømper som udgangspunkt foregår i klinikken på Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive – balkonen. Når du har fået taget mål til kompressionsstrømper får du dit første par, som du skal afprøve i en periode (?). Herefter skal du kontakte Visitation & Hjælpemidler: Hvis strømpen passer bestiller Visitation & Hjælpemidler et ekstra par til dig Hvis strømpen ikke passer, så sørger Visitation & Hjælpemidler for at du får en ny tid i klinikken til ny måltagning Vigtig information om dine kompressionsstrømperVær opmærksom på at kompresionsstrømper er stramme og det tager tid at få dem på. Af hensyn til strømpernes holdbarhed er det en fordel at bruge hjælpemidler til af- og påtagning. Kompression betyder tryk, og det er dét strømpen gør. Den trykker ind på benets muskler, der igen trykker ind på venerne i benet. På den måde hjælpes blodet til at komme fra benene op til hjertet igen og dermed forebygges det, at der dannes vand i benene. Det er vigtigt at du bruger strømperne hver dag, også på dage hvor det er varmt. Du skal tage strømperne på så tidligt om morgenen som muligt, og du skal tage dem af igen til nat. Ved specialsyede strømper, så vær opmærksom på at der er en højre og venstre strømpe.HudplejeHuden skal holdes tør og blød. Anvend en god creme uden parfume. Ved alm. hud Locobase, ved tør hud Locobade fedtcreme og ved skadet hud Locobase Repair. Hvis egen læge har ordineret creme eller salve skal du anvende det. Benene skal smøres om aftenenVaskHver 2. til 3. dag vaskes strømperne i en vaskemaskine. Brug en vaskepose og vask ved max 40 grader. Velcro lukkes før vask Strømperne må gerne vaskes med andet tøj. Brug vaskemiddel til kulørt tøj – ingen optisk hvidt. Brug ikke skyllemiddel Tør strømperne ved at lægge dem fladt på et håndklæde til tørring. Brug aldrig tørretumbler, tørring på radiator eller direkte i sol. Silikonekanter renses med spritklud engang i mellemMisligholdelseStrømper der er i stykker virker ikke efter hensigten og bør skiftes. Opstår der skade på strømperne kan der rettes henvendelse til Visitation & Hjælpemidler. Er der tale om fabriksfejl, så kontakt os snarest Hvis vejledningen ikke følges og der opstår skade på strømperne kan disse ikke erstattes af Skive Kommune. Vi kan du vejlede dig i hvor og hvordan du selv køber nye.Ekstra strømperDet er muligt at købe ekstra strømper til egenbetaling.