Kompressionsstrømper bliver bevilget efter Servicelovens § 112. Du er som udgangspunkt berettiget til to par strømper pr. ben pr. år. Det er muligt at købe ekstra strømper ved egenbetaling. Derudover kan du få hjælpemidler til på- og aftagning af strømpen.

Herunder kan du finde svar på de fleste spørgsmål om kompressionsstrømper. Hvis der er andet du er i tvivl om er du velkommen til at kontakte Visitation & Hjælpemidler. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Sådan søger du om kompressionsstrømperHvis du vil søge om kropsbårne hjælpemidler skal du bruge MitID. Ansøg digitalt via borgerportalen.dk (kræver MitID) Ansøgning med fuldmagt Hvis du ikke selv kan ansøge digitalt har du følgende muligheder: Giv én fra din familie eller en anden pårørende fuldmagt til at søge for dig (kræver MitID) Hvis du er under 15 år kan dine forældre ansøge digitalt for dig (kræver MitID) Ansøgning på papir Hvis du ønsker at udfylde en ansøgning på papir, så kontakt Visitation & Hjælpemidler, og få tilsendt et ansøgningsskema.Når du er bevilget kompressionsstrømperNår du er blevet bevilget kompressionsstrømper vil du blive kontaktet af en sygeplejerske for at aftale tid til måltagning. Vær opmærksom på at al måltagning til kompressionsstrømper som udgangspunkt foregår i klinikken på Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive – balkonen. Når du har fået taget mål til kompressionsstrømper bestilles det første par strømper, som du skal afprøve.  Herefter skal du give en tilbagemelding på om strømperne passer eller ikke passer, ved at kontakte Visitation & Hjælpemidler på tlf. 9915 6660 alle hverdage mellem kl. 08.00 og 09.00. Hvis strømpen passer bestiller Visitation & Hjælpemidler et ekstra par til dig. Hvis strømpen ikke passer, så giver Visitation & Hjælpemidler besked til kompressionssygeplejersken, som vil kontakte dig mhp. at finde en passende strømpe til dig. Udskiftning af kompressionsstrømperNår dine kompressionsstrømper bliver slidte eller hvis de ikke passer længere, kan du bestille nye ved at udfylde et skema på Borgerportalen eller kontakte Visitation & Hjælpemidler på tlf. 9915 6660 alle hverdage mellem kl. 08.00 - 09.00. Hvis du udfylder skemaet på Borgerportalen gøres dette ved at logge på websiden Borgerportalen.dk eller via appen "Borgerportalen". I Borgerportalen skal du vælge menupunktet "skemaer", hvor skemaet: "Bestilling af nye kompressionsstrømper" ligger klar til udfyldelse. Du finder yderligere information om sagsgangen i skemaet.Vigtig information om dine kompressionsstrømperVær opmærksom på at kompresionsstrømper er stramme og det tager tid at få dem på. Af hensyn til strømpernes holdbarhed er det en fordel at bruge hjælpemidler til af- og påtagning. Kompression betyder tryk, og det er dét strømpen gør. Den trykker ind på benets muskler, der igen trykker ind på venerne i benet. På den måde hjælpes blodet til at komme fra benene op til hjertet igen og dermed forebygges det, at der dannes vand i benene. Det er vigtigt at du bruger strømperne hver dag, også på dage hvor det er varmt. Du skal tage strømperne på så tidligt om morgenen som muligt, og du skal tage dem af igen til nat. Ved specialsyede strømper, så vær opmærksom på at der er en højre og venstre strømpe.HudplejeHuden skal holdes tør og blød. Anvend en god creme uden parfume. Fx. ved almindelig hud Locobase, ved tør hud Locobase fedtcreme og ved skadet hud Locobase Repair. Hvis egen læge har ordineret creme eller salve skal du anvende det. Benene skal smøres om aftenenVask  Hver 2. til 3. dag vaskes strømperne i en vaskemaskine eller i hånden. Brug en vaskepose og vask ved max 40 grader. Følg altid vaskeanvisningen på strømperne. Anvend et mildt vaskemiddel. Undgå skyllemiddel og optiske blegemidler. Tør strømperne ved at lægge dem fladt på et håndklæde til tørring. Brug aldrig tørretumbler, tørring på radiator eller direkte i sol. Silikonekanter renses med spritklud efter behov.  ReklamationDen udleverede kompressionsstrømpe skal i henhold til leverandørens garanti have en holdbarhed, herunder trykgaranti på minimum 6 måneder, svarende til 1 år ved almindeligt brug og vask hver anden dag. Hvis du oplever at dine kompressionsstrømper ikke lever op til den lovede holdbarhed bedres du rette henvendelse til Visitation & Hjælpemidler på tlf. 9915 6660 alle hverdage mellem kl. 08.00 - 09.00. Er der tale om fabriksfejl, så kontakt os snarest. Hvis vejledningen ikke følges og der opstår skade på strømperne kan disse ikke erstattes af Skive Kommune. Vi kan du vejlede dig i hvor og hvordan du selv køber nye.Ekstra strømperDet er muligt at købe ekstra strømper til egenbetaling.