Hvad er handicapkørsel?
Handicapkørsel er et alternativ til offentlig transport for personer, der af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte offentlig transport som bus og tog. Det kan være hvis du f.eks. er stærkt gangbesværet, blind eller meget svagtseende.
Hvem kan blive visiteret til handicapkørsel?
For at blive visiteret til handicapkørsel er der en række betingelser, du skal opfylde:
du skal være fyldt 18 år
du skal være berettiget til et ganghjælpemiddel, f.eks. en rollator
du må ikke være i stand til at benytte offentlige transportmidler
Hvad koster det at benytte handicapkørsel?
Du betaler minimum 45 kr. og kan for dette beløb køre op til 10 km. Herefter koster turen yderligere 4,50 kr. pr. km. op til 100 km. Prisen for rejser over 101 km er 12,00 kr. pr. km., hvis turen udføres af en Flextrafik-bil. Når du bestiller en tur, får du oplyst, hvad egenbetalingen er. Der tages forbehold for ændringer i prisen hos Midttrafik.
Læs mere om hvad det koster at medbringe gæster og børn på Midttrafiks hjemmeside
Sådan søger du om handicapkørsel
For at du kan bestille handicapkørsel skal du først være visiteret. Udfyld ansøgningen, som du finder på denne side og send den til Visitation & Hjælpemidler. Hvis du ikke har mulighed for at printe ansøgningsskemaet, så kontakt Visitation & Hjælpemidler for at få tilsendt et ansøgningsskema.
Hvis du bliver bevilget handicapkørsel kan du bestille din kørsel hos Midttrafik
Læs mere om bevilget handicapkørsel på Midttrafiks hjemmeside
Bestil handicapkørsel
Du kan bestille handicapkørsel både via telefon, hjemmeside og app.
Læs mere om handicapkørsel på Midttrafiks hjemmeside