Dagcentre
Dagcentrene har til formål at medvirke til, at give borgeren glæde og positive oplevelser gennem tilpassede, individuelle eller fælles gøremål og aktiviteter. Derudover har de til opgave at skabe tryghed, overskuelighed, nærvær og struktur i borgernes hverdag, samt at aflaste eventuelle pårørende. Du skal henvises til dagcentrene.
Aktivgruppen
Aktivgruppen er et tilbud 2 dage pr uge i Skive Kommune om træning, bevægelse og oplevelser - primært for borgere med en nyligt diagnosticeret demens-lidelse og/eller er forholdsvis yngre med en demens-lidelse.
Aktivitetscentre
Alle ældre og handicappede i Skive Kommune har ret til at bruge centrene og dets faciliteter. Der er ikke noget personale tilknyttet aktivitetscentrene og det kræves derfor, at du er selvhjulpen eller selv har aftaler om eventuel hjælp til for eksempel toiletbesøg. Der er elevator og handicaptoiletter.
Dagcenter Møllegården
Åbningstider
Der er åbent på alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 (fredag kl. 15.00).
Kørsel og forplejning
Er du bevilget til kørsel, koster det kr. 100 pr. måned (2020). Du har mulighed for at tilmelde dig forplejning, der består af formiddagskaffe, middagsmad - 2 retter og eftermiddagskaffe. Du kan også tage en madpakke med. Betaling for kørsel og forplejning sker via girokort, der fremsendes elektronisk 1 gang månedligt.
Ved afbud
Ring på telefon 9915 7404 (gerne dagen før)
Dagcenter Skovbrynet
Åbningstider
Der er åbent på alle hverdage fra kl. 8.00 - 17.00 (fredag kl. 15.00).
Kørsel og forplejning
Er du bevilget til kørsel, koster det kr. 100 pr. måned (2020). Du har mulighed for at købe formiddagskaffe, middagsmad og eftermiddagskaffe i en samlet pakke fra Jebjerg Plejecenters køkken. Du må også medbringe en madpakke. Betaling for kørsel og forplejning sker via girokort, der fremsendes elektronisk 1 gang månedligt.
Ved afbud (gerne dagen før)
Jebjerg: ring på telefon 2245 7359
Aktivitetscenter Ny Skivehus
I Skive Kommune er der masser at lave for egnens seniorer. Aktivitetscentret Ny Skivehus, er et af de største væresteder i Skive.
Aktivitetsprogrammet indeholder stribevis af tilbud. Om du er til fysiske aktiviteter, et spil kort eller er i det kreative humør, finder du mulighederne på Ny Skivehus.
Du kan deltage i musikarrangementer, høre spændende foredrag, fællessang og musik, film, diskutere litteratur i læsekredsen eller spille bridge, bob, billard eller petanque.
Er du kreativt anlagt, er der rige muligheder for at dyrke din kreativitet med diverse syslerier som strik, patchwork, male, træværksted og andet håndværk og håndarbejde.
Hvis du blot har lyst til at hygge med andre, uden at det er til en bestemt aktivitet, arrangeres der sociale spise- og danseaftener, udflugter og rejser.
Er du til fysiske aktiviteter, tilbyder vi masser af motionsaktiviteter. Om du er til seniordans, stavgang, vandreture, cykelture, gåture, gymnastik, motionsrum, dansefitness, yoga, badminton, tennis eller noget helt andet, er der gode muligheder for at finde lige den motionsform, der motiverer dig.
Der er med andre ord masser af muligheder for at være aktiv, for at møde nye mennesker og gode oplevelser og samvær med andre. Du er altid velkommen til at kigge forbi og høre om de mange muligheder til et aktivt seniorliv. Frisk kaffe/te, øl, vand og hjemmebag er altid på menuen.
Aktivitetscentret Odgaardsvej 15A er en selvejende institution, hvilket betyder at aktivitetscentret ikke er ejet af kommunen. Huset bruges også af foreninger, som aften og weekender holder møder, foredrag, aktiviteter eller andet.
Vi er altid klar til at byde velkommen, vise rundt, eller fortælle om vores tilbud.
Til alle aktiviteter er der tilknyttet en eller flere frivillige til at hjælpe, du vil også kunne møde vores faste medarbejdere.
Vores vision er at tilbyde: Et godt kammeratskab, et aktivt liv sammen med ligestillede i det center, hvor du selv vælger, hvad du deltager i, og hvor du selv er medbestemmende om indholdet.
Aktivitetscentret Ny Skivehus er beliggende på Odgaardsvej 15 A, 7800 Skive.
Aktivgruppen
Visitation til Aktivgruppen sker via Skive Kommunes demenskoordinatorer.
For at kunne deltage skal man have en rimelig god fysik – svarende til at kunne gå længere ture, være selvhjulpen osv.
Aktivgruppen træner 1 dag om ugen i 3 timer
Det kan for eksempel være: fysisk - i form af gåture i varierende terræn, gymnastik, boldspil, samt ”hjernegymnastik” i form af blandt andet SMART-træning, ordlege, quiz, forskellige spil, madlavning sang, læsning.
Oplevelser - 1 dag om ugen i 3 timer
Det kan for eksempel være: Små udflugter ”ud i det blå”, besøg på diverse museer, virksomheder, udstillinger, butikker, samt arrangementer i lokalet på Skovbakken i form af eksempelvis temadage som mexicansk dag, høstfest, pølsemandens dag, biograf.