Ungdomsskolen Skive tilbyder en lang række aktivitets- og undervisningstilbud til alle unge i Skive Kommune, som har til formål at styrke de sociale, faglige og personlige kompetencer.

Ungdomsskolen har til opgave at give en forståelse af og dygtiggøre de unge til samfundslivet gennem tilbud, som vil fæstne og uddybe deres kundskaber, demokratiske forståelse og interesser. Vores vision er at få alle unge med!Til hverdag er Ungdomsskolen Skive fyldt af unge mellem 13 og 18 år, som har deres skolegang i dagtimerne gennem et af de 4 undervisningstilbud (Ungdomsklassen, 10. klasse, UngFlex og Springbrættet), der varetages af os. Om eftermiddagen og aftenen samt i weekends fyldes husene af unge til fritidstilbud og klub, hvor de mødes i deres fritid til de særlige interesser, som de hver især har.Ungdomsskolen har 10 klubber fordelt over hele kommunen samt omkring 80 forskellige fritidshold. Dertil kommer ture til f.eks. Jesperhus og Vigsø for 7. – 10. klasses elever med vægt på fællesskaber og gode oplevelser. Ungdomsskolen Skive