URIS er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og Skive Kommune. Rådet arbejder strategisk med at udvikle uddannelsesområdet på Skiveegnen til gavn for borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
URIS skal være med til at skabe et tæt samarbejde og sikre videndeling på tværs. Målet er at fastholde og udvikle stærke uddannelsesinstitutioner og attraktive uddannelsesmiljøer på Skiveegnen. Samtidig arbejder rådet for, at områdets virksomheder og institutioner også fremover har adgang til kvalificeret og motiveret arbejdskraft.
Hvad arbejder URIS med?
URIS arbejder blandt andet med at:
drøfte lokale, regionale og nationale udviklinger på uddannelsesområdet
udpege strategiske indsatser for uddannelsesområdet på Skiveegnen
sætte konkrete projekter og initiativer i gang, som styrker uddannelsesmulighederne
udvikle et sammenhængende uddannelsesmiljø i Skive Kommune med fokus på elevers, studerendes og kursisters behov og ønsker
styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, Skive Kommune og det offentlige og private arbejdsmarked.
Hvert år udvælger rådet 2-3 strategiske indsatser, som medlemmerne arbejder målrettet med. Indsatserne kan strække sig over flere år, og andre relevante aktører kan blive inddraget i arbejdet.
Hvem sidder i URIS?
Borgmesteren er formand for URIS. Rådet består desuden af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Skive Kaserne og Skive Kommune. Salling Efterskole og Krabbesholm Højskole tilbydes desuden deltagelse i byrådsperioden 2026-2029.
Mailmodtager: Brita Torp Søgaard, Borgmestersekretær, brts@skivekommune.dk eller borgmesterteam@skivekommune.dk
Medlemmer pr. september 2026
Alfred Brunsgaard, borgmester og formand
Søren Christensen, Skive College
Peter Møller Pedersen, Vevo
Lars Erik Nielsen, Skive Gymnasium
Karin Jeppesen, FGU-skolen
Elsebeth Jensen, Læreruddannelsen i Skive
Annette Westergaard Poulsen, Erhvervsakademi Dania
Kasper Leonhard Hovgaard, Skive Kaserne
Lars Fjalland, Business Skive
Goska Rasmussen, formand for Udviklingsudvalget
Jan Lund-Andersen, direktør, Kultur- og Familieforvaltningen
Peter Fogde Mikkelsen, skolechef
Dorthe Hamrum, arbejdsmarkedschef
Direktør i Teknik, Miljø & Udvikling, vakant
Lone Kudahl, sekretariatschef i Teknik, Miljø & Udvikling
Henrik Nyby, Salling Efterskole
Caroline Spliid Høgsbro, Krabbesholm Højskole.
Møder i URIS
URIS holder mindst fire møder om året. Møderne går på skift mellem medlemmernes lokaliteter. Der kan ikke sendes stedfortrædere til møderne.
Efter behov kan bestyrelsesformænd fra institutionerne deltage i strategiske drøftelser. URIS kan også nedsætte arbejdsgrupper, der arbejder med konkrete sager eller opgaver.
Dagsordener og referater
Skive Kommune varetager sekretariatsfunktionen for URIS og står blandt andet for mødeplanlægning, dagsordener og referater.