Hvis dit barn ikke har mulighed for at aflægge prøve på en skole, enten fordi skolen er prøvefri, eller fordi eleven bliver hjemmeundervist, kan man aflægge folkeskolens prøver som privatist. Dette forudsætter dog, at dit barn endnu ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.
Ønsker I, at den unge skal aflægge prøve som privatist, skal I henvende jer til Skole- og Dagtilbudsafdelingen, som skal godkende denne anmodning.
Anmodning sker ved at sende en besked og tilkendegiver behov for privatistprøve.
Vi skal bruge disse oplysninger ved tilmelding:
Navn, adresse og personnummer på eleven
Nuværende undervisningssted
Hvilken prøve og fag det drejer sig om
Navn, adresse, telefonnummer og mail på forældremyndighedsindehavere
Beskeden sendes til: (Husk at sende sikkert - F.eks. fra Digitalpost på Borger.dk)
sk@skivekommune.dk
Vær opmærksom på
Der er en række datoer, som skal overholdes af hensyn til tilmelding til prøverne.
klasse praktisk/musisk valgfag– tilmelding senest den 1. september (prøven foregår i Skive Kommune i december/januar)
Klasse og 10. klasse-prøver – tilmelding senest den 1. februar
Vær opmærksom på at I og/eller den prøvefrie skole, skal samarbejde med distriktskolen i det område I bor i om afvikling af prøverne.
For prøver i 9. klasse vil det være den pågældende skoleleder, som peger på en af sine klasser, og det er udtræksfagene til netop denne klasse, som afgør hvilke fag, dit barn skal op i.
Distriktsskolens leder udpeger eksaminator for hjemmeunderviste børn, mens andre eksamineres af deres lærer. Censor beskikkes af distriktskolen og foregår efter gældende regler.
Det er Skive Kommunes forventning, at den prøvefrie skole dit barn går på, samarbejder med distriktskolen om et godt forløb for dit barn, samt at den frie skole afser de nødvendige ressourcer til at indgå i dette samarbejde.
Vil du vide mere, så kan du læse nærmere om reglerne her:
Undervisningsministeriet