Kommunen sørger for transport af elever, hvis dele af skolevejen er trafikfarlig.
Du kan henvende dig til skolen, hvis du mener dit barns skolevej er trafikfarlig. Skive Kommune kontakter politiet, som vurderer om skoleveje er trafikfarlige. Denne vurdering sker på baggrund af vejenes bredde, om der er fortov eller cykelsti, trafikmængde, antal lastbiler, hastighed samt ulykkesstatistik. Politiets vurdering kan være forskellig i forhold til de enkelte klassetrin.