Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til dig, som har været ude for ændringer i dine forhold - en såkaldt social begivenhed, og som har høje boligudgifter og/eller flere børn.

Du kan søge om særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du: har været ude for ændringer i dine forhold, der har medført et indtægtstab. Det kan fx være arbejdsløshed, sygdom, ophør af samliv eller andre situationer, hvor du ikke er i stand til at klare dine almindelige økonomiske forpligtelser hvis du modtager en anden offentlig forsørgelse end kontanthjælp fx ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge hvis du modtager supplerende kontanthjælp til en anden offentlig forsørgelse, fx sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Retten til særlig støtte til høje boligudgifter afhænger blandt andet af dine formue- og indtægtsforhold. Hvis du er gift, og din ægtefælle har en indtægt, har dette også betydning. Formuegrænsen for enlige er 15.500 kr. (2025-niveau), og formuegrænsen for gifte er 231.000 kr. (2025-niveau). Du kan ikke få særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du: hvis du modtager kontanthjælp eller har valgt ikke at modtage kontanthjælp har opnået efterlønsalderen og ikke opfylder betingelserne for at få social pension modtager førtids– eller folkepension. Inden du kan få særlig støtte, undersøger vi om det er muligt, at skaffe en anden rimelig og billigere bolig. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad det går ud fra, at du selv vil kunne betale i boligudgifter (kaldet grænsebeløb) og dine nettoboligudgifter. Nettoboligudgift er boligudgifter (husleje, el, vand og varme) fratrukket div. tilskud som f.eks. boligstøtte. Hvis du har en ejerbolig eller andelsbolig, kan du også modtage særlig støtte. Dog skal du være opmærksom på, at det som udgangspunkt er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.