Som et alternativ til de systemgenererede kontrolspørgsmål, kan man som borger benytte et vitterlighedsvidne til at sikre ens identitet. Dette vil typisk give mening i situationer hvor der er begrænsede informationer om dig i de offentlige registre. Muligheden for at benytte et vitterlighedsvidne vil dog ikke tilsidesætte krav om forståelse for brugen af og konsekvenserne ved at benytte MitID. Borgerservice vil stadig have til opgave at sikre, at du som borger kan bruge MitID på en sikker og forsvarlig måde, der lever op til de krav der er beskrevet ved Digitaliseringsstyrelsen. Som borger skal man have haft MitID i 30 dage, inden man kan fungere som vitterlighedsvidne.