Hvad er Den Digitale Hotline?
Har du brug for hjælp, når du bruger kommunens digitale selvbetjeningsløsninger på Skive.dk eller på Borger.dk kan du få hjælp via Den Digitale Hotline.
På tlf. 7020 0000 sidder dygtige medarbejdere klar til at hjælpe dig. Hotline-funktionen gør, at medarbejderne kan træffes på de tidspunkter, hvor du som borger har tid til at bruge de digitale løsninger - også udenfor kommunens åbningstid.
Hvad kan Den Digitale Hotline hjælpe med?
Vi vejleder i de digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunerne og det offentlige stiller til rådighed. Du kan også få hjælp og vejledning til, hvor du skal henvende dig.
Vi kan f.eks. hjælpe med:
Digital post, e-boks og fritagelser
Spørgsmål om pas og kørekort
Anmeldelse af rotter
MitID
Digital flytning
Spørgsmål om hvor dit sundhedskort bliver af, eller hvorfor din digitale flytning ikke er godkendt
Bestilling af sundhedskort (det gule kort) og EU-sygesikring (det blå kort)
Valg af læge/sygesikringsgruppe
Digital pladsanvisning
Hjælp til tidsbestilling i Borgerservice & Ydelse
Udvalgte områder inden for SKAT
og meget mere
I den Digital Hotline sidder der medarbejdere fra Borgerservice og kan vejlede dig, vi kan dog ikke foretage sagsbehandling.