På kortet herunder kan du se, hvilke områder der allerede har fjernvarme (grønne), potentielle fjernvarmeområder (lilla) og de områder, hvor der arbejdes på at omlægge til fjernvarme (gule).
Åben kortet om fjernvarme i fuld størrelse
Varmekilde
Hvis du overvejer at skifte varmekilde, kan du med Energistyrelsens beregner nemt se, hvor meget du kan spare ved at skifte varmekilde til et grønnere alternativ.
- Klik på linket (https://ny.sparenergi.dk/ny-varme)
- Indtast din adresse så kan se du de forskellige muligheder for netop din bolig, vist med beregninger på evt. besparelser.
Kollektiv varmeforsyning
Fjernvarme
Bor du i et område, hvor du har mulighed for at få fjernvarme, anbefaler vi, at du benytter dig af denne varmeløsning, da det er en driftsikker, bekvem og grøn varmeløsning. Med fjernvarme er det muligt fra et centralt sted løbende arbejde hen mod grønnere og bedre løsninger for opvarmning af mange boliger på en gang.
Læs mere om fjernvarme på spareenergi.dk (åbner i nyt vindue.)
Termonet
I landsbyer og beboelsesområder langt fra fjernvarmeforsyning er det ofte muligt at etablere mindre fælles jordvarme kaldet termonet. Gevinsten ved at vælge termonet frem for en individuel løsning er at opnå fordelene ved en kollektiv løsning. Det gælder eksempelvis omkostningerne ved investering og forbrug, mindre støjgener og mere plads ved de enkelte huse, fælles serviceaftaler samt større fleksibilitet i forhold termonettets mange varmekilder.
Læs mere om termonet (PDF-fil)
Varmeforsyningsvirksomheder:
Skive Fjernvarme Amba, Marinus Jensens Vej 3, 7800 Skive.
Højslev - Nr. Søby Fjernvarmeværk, Søbyvej 48a, 7840 Højslev.
Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk Amba, mail: rll_kv@mail.tele.dk, tlf.: 9756 8599.
Balling - Rødding Varmeværk, mail: info@brvv.dk.
Fur Kraftvarmeværk, mail: fkv@mail.dk, tlf.: 9759 3844.
Roslev Fjernvarmeselskab Amba, mail: info@roslevfjernvarme.dk, tlf.: 9757 1319.
Durup Fjernvarme Amba, mail: post@durup-fjernvarme.dk, tlf.: 9759 2200.
Glyngøre Fjernvarme Amba, mail og tlf.: Se hjemmesiden for Durup Fjernvarme.
Evida (tidl. HMN Naturgas), Vognmagervej 14, 8800 Viborg, tlf.: 7789 9000.
Individuel varmeforsyning
I nogle områder er der for langt mellem beboelserne til at kollektiv varmeforsyning er rentabelt. I disse områder kan du vælge en individuel løsning som dækker dit behov.
Varmepumpe
Hvis ikke du kan få fjernvarme, så er en varmepumpe en nem, billig og miljøvenlig varmekilde, som er billigere og lettere at installere end jordvarme.
Hvilken varmepumpe du skal vælge, afhænger af boligen som skal opvarmes.
Vi anbefaler at du leaser en varmepumpe i de områder hvor der på sigt kommer fjernvarme. Dermed undgår du binding og kan således hurtigt skifte over til fjernvarme.
Jordvarme
Hvis du ikke har mulighed for at få fjernvarme, så er jordvarme en billig, klimavenlig og driftsikker måde at opvarme hus og brugsvand. Jordvarme kan anlægges, hvis dit grundareal er stort nok, minimum 300 m2.
Læs mere om jordvarme (sparenergi.dk)
Kombinationsløsninger
En kombinationsløsning kan være et godt valg for dig, hvis du ikke er klar til fuldstændig at skifte varmeform. Se, hvilke varmetyper der er mest oplagte at kombinere, og hvordan du får det største udbytte af dit nye kombinationsanlæg her.
Læs mere om kombinationsløsninger
Læs mere om:
Skift varmeform - mit område (sparenergi.dk)
Lokale initiativer
Herunder kan du se, hvilke initiativer som er i gang i dit lokalområde.
Ønsker du at starte en dialog om kollektiv varmeforsyning i dit lokalområde, så kontakt Grøn Playmaker Signe Bak Jørgensen, sibj@skivekommune.dk.
Oddense
I Oddense er der nedsat en initiativgruppe, som arbejder på at afdække, hvilke muligheder der er for kollektiv varmeforsyning i Oddense.
Der er holdt borgermøde den 9. oktober 2022, og arbejdet fortsætter i 2023.
Du kan læse mere om projektet her.
Jebjerg og Breum
I Jebjerg arbejder en initiativgruppe lige nu på etablering af kollektiv varmeforsyning, herunder også et samarbejde med Breum.
Ønsker du at vide mere om processen og den lokale initiativgruppe, kan du se mere på Facebooksiden Jebjerg 7870.
Hem
I Hem er der holdt borgermøde den 3. november med deltagelse fra Skive Fjernvarme, og sammen med Skive Fjernvarme arbejdes der på en fjernvarmeløsning.
Ønsker du at vide mere om processen, er du velkommen til at kontakte os.
Se kontaktinfo nederst på siden.
Skive By
På Skive Fjernvarmes hjemmeside kan du få overblik over de områder, som nu og frem mod 2025 får tilbudt fjernvarme. På siden kan du også vise interesse for at få fjernvarme, og så kontakter Skive Fjernvarme dig med yderlig information og svar på dine eventuelle spørgsmål.
Resten af Højslev Stationsby og Dommerby
Man planlægger at udrulle fjernvarme til Dommerby, og et projektforslag bliver lige nu myndighedsbehandlet af Skive Kommune. Der er potentiale til at udrulle fjernvarme til resten af Højslev Stationsby, dog er der på nuværende tidspunkt ingen planer om dette.
Du kan se mere om de forskellige områder på kortet øverst på siden.
Hald
I Hald undersøger man lige nu mulighederne for kollektiv varmeforsyning.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os. Se kontaktinfo nederst på siden.
Durup og Glyngøre
Man arbejder på at udvide fjernvarmen i både Durup og Glyngøre.
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte Durup og Glyngøre Fjernvarme.
Lokale varmescreeninger
I starten af 2023 vil der blive udarbejdet varmeplanberegninger for følgende områder i Skive Kommune:
- Hald (herunder Ørslev Kloster)
- Hvidbjerg
- Junget
- Rønbjerg
- Thise (herunder Sdr. Thise)
- Thorum
- Åsted
Varmeplanberegningerne kortlægger de forskellige potentialer for varmeløsninger i de ovennævnte landsbyer, herunder om der skal etableres nye lokale fjernvarmenet, om der er potentiale for termonet, eller om individuelle varmepumper er den bedste løsning.
Vi forventer, at beregningerne er færdige i april 2023.
Overskudsvarme fra Greenlab Skive
GreenLab Skive A/S har indgået aftale med Lhyfe, som er et af verdens førende selskaber inden for brint-produktion, om etablering af en 100 MW brint-anlæg i GreenLab Skive inden udgangen af 2025. Brint-produktion sker ved at strøm fra vindmøller og solceller anvendes til at spalte vand i en elektrolyse i henholdsvis brint og ilt. I denne proces vil der blive udviklet en meget stor mængde varme, som GreenLab Skive A/S har forpligtet sig til at bortskaffe.
GreenLab Skive A/S forventer årligt at kunne levere omkring 200 GW overskudsvarme. GreenLab Skive A/S ønsker, at denne overskudsvarme kan bidrage til kollektiv varmeforsyning inden for et større geografisk område i Skive og Morsø Kommune og blive et redskab til at konvertere flere af de naturgasforsynede områder til fjernvarmeforsyning, bl.a. byerne Oddense, Jebjerg, Breum og Hem.
Det er endnu ikke fastlagt, hvor ledningen med overskudsvarme fra GreenLab Skive skal lægges, eller hvor stor mulighed der bliver, for at mindre landsbysamfund langs ledningen kan modtage fjernvarme direkte fra den.
Overskudsvarmen fra GreenLab Skive vil dog ikke være tilstrækkeligt til opvarmning i de perioder, hvor varmeforbruget er højst. For at kunne dække varmeforbruget på disse tidspunkter, er det nødvendigt, at et nærliggende varmeværk eller andre lokalt opstillede varmeproducerende enheder også producerer varme.
En lokal varmeproducerende enhed kan for eksempel være varmepumpeanlæg, som også kan fås i container, elkedel, biomassecontainer, container med oliekedel. Disse typer af løsninger kan evt. fås på lejebasis og opstilles midlertidigt, muligvis på lejet grund.
Har du spørgsmål til projektet om overskudsvarme fra GreenLab Skive, er du velkomne til at kontakte Amanda Monica de Zilva Dam Knudsen på amzr@skivekommune.dk eller tlf. 9915 7707.
Hvad kan du selv gøre?
Videncenter Bolius har samlet en masse gode råd til hvordan du kan spare på både el, varme og vand ved at ændre adfærd og energiforbedre din bolig. Du kan finde alle de gode råd på Videncenter Bolius' Spar på energien.
Andre links