Skive Kommune skal vedligeholde alle de offentlige vandløb i kommunen. I vandløbsregulativerne er der bestemmelser for, hvordan det enkelte vandløb skal vedligeholdes.

Hvorfor vandløbsvedligeholdelse? Formålet med vandløbsvedligeholdelsen er at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Vedligeholdelsen skal udføres under hensyntagen til vandløbets dyr og planter. I offentlige vandløb er det regulativerne, der beskriver, hvordan og hvornår et vandløb skal vedligeholdes. Hvad er vandløbsvedligeholdelse? Den almindelige vedligeholdelse af vandløb er: Skæring af planterne i vandløbet (grødeskæring) Oprensning af aflejret materiale fra vandløbets bund Beskæring af træer langs vandløbet. I forbindelse med vedligeholdelse af vandløbene, skal der tages hensyn til dyre- og planteliv, så vedligeholdelsen kan være med til at sikre, at vandløbet har en god økologisk tilstand. Grødeskæring Vandløbets planter beskæres som beskrevet i regulativet. Planterne på vandløbets bund beskæres typisk i en strømrende. Planterne på vandløbets kanter kan også beskæres for at skabe lys til vandløbsbunden eller for at sikre vandløbets evne til at lede vand. Grødeskæringen udføres med båd, mejekurv eller le/motorle. Metoden afhænger af vandløbenes størrelse og de fysiske forhold i vandløbet. Grødeskæringen udføres om sommeren, og vandløbet skæres typisk én eller to gange. Oprensning Vandløbets bund kan oprenses for aflejret materiale som for eksempel sand og mudder. Vandløbets bund må kun oprenses, hvis bunden ligger for højt i forhold til det, der står i regulativet. Oprensning udføres typisk om efteråret. Træbeskæring Træer og buske langs vandløbet kan beskæres eller fældes, hvis de forringer vandløbets evne til at lede vand, eller hvis de er i vejen for vedligeholdelsen. Beskæringen udføres typisk om vinteren. Hvordan vedligeholdes offentlige rørlagte vandløb? Rørledninger vedligeholdes med spulinger, tømning af sandfangsbrønde og eventuelt rodskæringer efter behov. Omlægning af offentlige rørlagte vandløb er ikke vedligeholdelsesarbejde, men er derimod regulering.